Print

Klassekvotientundersøgelse

Stigningen i klassestørrelser på de gymnasiale uddannelser fortsætter trods ministerens benægtelse

Klassestørrelserne på de gymnasiale uddannelser fortsætter deres himmelflugt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Ser man på de elever der startede på en gymnasial uddannelse i sommeren 2008, går 6 ud af 10 eleveri en klasse med mere end 28 elever. Værst ser det ud forhandelsgymnasieeleverne hvor knap 15 ud af 20 elever kan prale af at have 28 eller flere klassekammerater, men de tre øvrige gymnasiale uddannelser - htx, hf og stx - følger godt med. Udviklingen i klassestørrelserne er meget uheldig. Det går ud over kvaliteten af undervisningen da der vil være mindre tid til den enkelte elev, og det går desværre ofte ud over de elever som har mest brug for lærerens opmærksomhed og støtte.



Uddannelse Klassestørrelse 5. sep. 2008 Klassestørrelse 5. sep. 2007 Mere end 28 elever i klassen

Stx (offentlige)

28,5

28,1

63%

Hf

28,5

27,7

59%

Htx

26,9

26,0

43%

Hhx

29,7

29,7

74%



Undersøgelsen går stik i mod undervisningsministerens svar til Folketingets Uddannelsesudvalg i forbindelse med åbent samråd om klassekvotienter i ungdomsuddannelserne. Af svaret fremgår det at de gennemsnitlige klassestørrelser for alle de gymnasiale uddannelser - med undtagelse af htx - skulle være faldet. GLs undersøgelse kunne derfor være med til at give nyt liv til diskussionen om et eventuelt politisk indgreb for at sikre rimelige undervisnings- og studievilkår.

Formanden for GL, Gorm Leschly, foreslårat der fra centralt hold indføres en maksimal gennemsnitlig klassestørrelse på 26 elever ved uddannelsesstart da dette vil kunnestoppe den negative udvikling i klassekvotienterne på de gymnasiale uddannelser. "Skulle der være en enkelt klasse på en skole der kommer over 28 elever, bør det udløse ekstra ressourcer til klassedeling, tolærerordninger mv., så eleverne i store klasser sikres nogenlunde tilsvarende elev/lærerratio som eleverne i de mindre klasser." udtaler Gorm Leschly. GL er dog åben for andre gode forslag der vil kunne sikre ordentlige undervisningsvilkår til de studerende på landets gymnasiale uddannelser.

Se undersøgelsen her


GLVesterbrogade 16DK - 1620 København VTlf. +45 33 29 09 00Fax +45 33 29 09 01gl@gl.org