Print

GLs it-politik

GLs it-politik består af en række holdninger og målsætninger til gymnasielæreres brug af it i deres arbejde. Herudover har GL en række 'gode råd' til anvendelsen af it på skolerne og i lærernes arbejde, som dog ikke er en egentlig del af it-politikken. De 'gode råd' er vedhæftet som bilag.

1. It-udstyr og netopkobling

Anvendelsen af it i såvel undervisningen som ved andre aktiviteter er nu en så integreret del af gymnasielærerjobbet, at arbejdet ikke kan udføres hensigtsmæssigt, med mindre lærerne på et hvilket som helst tidspunkt i deres arbejdstid har uhindret adgang til en pc. It-anvendelsen er nært knyttet til mulighederne/kravene for kommunikation med andre, opsøgning af netbaserede informationer mv.

I forbindelse med en arbejdsgiverfinansieret netadgang fra hjemmet har lærerne bl.a. mulighed for at holde sig orienteret om meddelelser fra ledelse, kolleger og elever, og mange lærere vil sikkert også gøre brug af dette på tidspunkter, som ligger uden for normal arbejdstid. Men det må være ufravigeligt, at der ikke fra skolens side stilles formelle krav til de ansatte om f.eks. at tjekke skemaændringer, e-mails, hjemmesider eller andet uden for normal arbejdstid (mandag-fredag, kl. 8-16).

2. Software og efteruddannelse

Indførelse af nye programmer, opdateringer og nye systemer bør altid følges af et tilbud til de ansatte, som skal bruge den pågældende software, om tilstrækkelig efteruddannelse i arbejdstiden. Det vil være sjældent, at alle lærere på en skole vil have samme behov for efteruddannelse, hvorfor der bør være en vifte af tilbud.

Skolen skal sikre, at de pc'ere, som stilles til rådighed for lærerne, er udstyret med licenser og abonnementer til de programmer, som lærerne skal anvende i arbejdsmæssig regi.

Med hensyn til maskiner på skolen bør det sikres, at disse enten starter i en standardopsætning, eller at den enkelte lærer har en personlig opsætning, som starter ved lærerens indlogning.

3.Virtuel undervisning mv.

Det er GLs holdning, at virtuel undervisning, elektronisk opgaveaflevering og -retning, podcast af undervisningssituationer mv. i konkrete situationer kan være hensigtsmæssige. Men der opstår også en række problemer, der skal tages hånd om inden indførelsen. Det er f.eks. ikke oplagt, at det er hensigtsmæssigt for en lærer at rette 100 siders tekst på skærmen; det kan i givet fald være påkrævet med en større end sædvanlig skærmstørrelse, ligesom efteruddannelse i hensigtsmæssig brug af f.eks. tekstbehandlingsprogrammers korrekturfunktioner kan være påkrævet.

Lyd- og/eller billedoptagelse af undervisningssituationer vil af langt de fleste blive opfattet som en væsentlig ændring af vilkårene for undervisningens gennemførelse. Optagelse kan ofte medføre en ændring i undervisningens karakter, hvilket gør, at der ufravigeligt må kræves udtrykkeligt samtykke fra de deltagende, før noget sådant iværksættes.

4.Retningslinjer

Udbredelsen af elektronisk kommunikation, anvendelse af elektroniske skemaændringer, rundsending af meddelelser mv. har lettet mange arbejdsprocesser, og GL anser det for en stor fordel for både lærere og administration på skolerne. Samtidig kan der dog opstå usikkerheder og tvivl om rettigheder og pligter, uenigheder om, hvorvidt man burde have læst dette eller hint . Ofte er der f.eks. forskellige platforme med hver sit kalendermodul, hvilket let kan give problemer, med mindre der er en enighed om, hvilket der bruges, og at det er opdateret.

Aftalte retningslinjer bør løbende udvikles og opdateres.

Gode råd

• E-mails og lignende er for rigtig mange en lettelse i dagligdagen, da kommunikationen kan foregå på det tidspunkt, hvor man selv har tid og lejlighed uden et absolut krav om, at dem man kommunikerer med, deltager på præcis samme tidspunkt.
• GL anbefaler derfor
• at man udvikler en kultur på skolen, hvor alle er meget bevidste om til hvem, hvilke mails sendes. Det kan være fornuftigt, at der oprettes en række distributionslister, f.eks. for alle team, alle lærere for en klasse, de forskellige faggrupper, udvalg osv. som alle lærer at bruge
• at det diskuteres og afklares, at tonen og formuleringer i mails er ordentlig og med respekt for modtageren. E-mails egner sig ikke til vrede og sure opstød, ligesom sarkasme og ironi mv. i det hele taget bør undgås. I tilfælde hvor man alligevel vælgeratbruge f.eks. ironi skal det sikres, at det skrevne ikke kan tages for pålydende
• at forventninger til svartider drøftes, herunder også svar på mails sendt om aftenen, i weekenden eller på helligdage.
• at der bevidst arbejdes med, at antallet af steder med relevant information minimeres, at der er let adgang fra én postkasse til andre, som man måtte have brug for at se i, og at der ikke kræves indlogning mv. i flere programmer.