Lovprogram 2009/10

Lovprogrammet for det kommende folketingsår blev offentliggjort ved folketingets åbning den 6. oktober 2009. GL vil i samarbejde med vejlederforeningen og andre relevante parter følge op på de lovinitiativer, der findes på de gymnasiale områder. På Undervisningsministeriets område er der to lovforslag, der er interessante for GL.

Det første er lovgivningen om et nyt regeringsudspil med initiativer, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og job. Udspillet vedrører især en styrket indsats for de 15-17-årige. Samlet set kommer det til at koste mere end 787 millioner kroner på Undervisningsministeriets område i perioden 2010-2012.Udspillet består af 25 tiltag, der primært fokuserer på vejledning og øget kommunalt ansvar. Af de 25 tiltag berører fem de gymnasiale uddannelser direkte:

1. Omlægning af gennemførelsesvejledningen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Uddannelsesinstitutionerne er i dag fastlåst, når de skal prioritere mellem forskellige fastholdelsesredskaber. Institutionerne frisættes, så det i højere grad bliver muligt at tilpasse indsatsen på den enkelte skole.

2. Tilskud til fastholdelsesarbejde på institutionerne gives på baggrund af forældrenes uddannelsesbaggrund.

I dag bliver ressourcerne til gennemførelsesvejledning fordelt til institutionerne gennem taxametrene uden at tage højde for de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse varierer på tværs af institutionerne. Derfor ændres tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet, så midlerne i højere grad gives til skoler, som har elever med behov for vejledning.

3. Alle 15-17-årige skal have vurderet deres uddannelsesparathed. Kommunen skal via skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer til den ønskede ungdomsuddannelse. Det foreslås, at der efterfølgende skal afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

4. Bortfald af ufleksible krav om deltagelse i introkurser i 8. klasse. Evalueringen peger på, at introduktionskurserne i 8. klasse er et nyttigt redskab til at afklare den unges uddannelsesvalg. Kravet om, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser i fem dage, lempes og gøres til en frivillig mulighed.

5. Bortfald af ufleksible krav om deltagelse i brobygning i 10. klasse. Obligatorisk brobygning i 10. klasse er et værdifuldt redskab til at afklare den unges uddannelsesvalg. Bestemmelserne herom indeholder imidlertid ikke meget fleksibilitet. Kravet om to ugers obligatorisk brobygning i 10. klasse reduceres til én uge.

Det andet forslag, der vedrører GL's område, er lovgivning om afbureaukratisering, der er en opfølgning på Regeringens udspil "Mere tid til velfærd - regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner". Lovgivningen vil dog primært vedrøre folkeskoleområdet. Dog er ovenstående punkt 4 og 5 om frivillig deltagelse i introkurser og brobygning en del af afbureaukratiseringen.

Herudover er de fleste af Regeringens lovforslag på undervisningsområdet ventet. En stor del af de lovforslag, der berører de gymnasiale uddannelser direkte, er opfølgning på påskeforliget.

I statsministerens mundtlige redegørelse blev uddannelse nævnt flere gange, primært i forbindelse med tiltag, der skal bekæmpe ungdomsledigheden og

-kriminaliteten. Disse tiltag skal - sammen med mere kommunalt ansvar for de 15-17årige - være med til at sikre regeringens 95 pct. målsætning. Lovprogram og den mundtlige redegørelse indeholder ingen egentlig vision for udviklingen af og deraf følgende investeringer i vores uddannelsessystem.

Hele lovprogrammet kan ses på statsministeriets hjemmeside

Bilag 1

Regeringens ungepakke

25 initiativer på Undervisningsministeriets område.

Den styrkede indsats for at få flere 15-17-årige i uddannelse og job foreslås at indeholde følgende hovedtemaer på Undervisningsministeriets område. Samlet set kommer det til at koste mere end 787 millioner kroner på Undervisningsministeriets område i perioden 2010-2012.

De 25 forslag er:

• Alle 15-17-årige skal have vurderet deres uddannelsesparathed. I dag er der et betydeligt frafald i perioden fra den 15. marts, hvor unge vælger ungdomsuddannelse, til tidspunktet, hvor den unge skal påbegynde uddannelsen. På den baggrund foreslås det, at kommunen, når den unge søger om optagelse på en ungdomsuddannelse - gennem skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - skal vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer. Der skal afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

• Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå. Overholdelse af uddannelsesplanen bliver et krav for 15-17-årige. Indholdet i uddannelsesplanen smidiggøres, så den kan indeholde en bredere vifte af aktiviteter, som er rettet mod, at 15-17-årige før eller siden gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Planen kan indeholde aktiviteter som for eksempel uddannelse, beskæftigelse, virksomhedspraktik og udlandsophold. Aktiviteterne skal være aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.

• Målrettet vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne med henblik på fastholdelse. Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ungdomsuddannelserne, så uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald undgås.

• 10. klasse på erhvervsskoler. For at skabe tættere forbindelse mellem 10. klasse og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser indgås aftaler mellem kommuner og erhvervsskoler om, at en eller flere af kommunens 10.-klasser for kommunens regning udbydes af erhvervsskolen. Målet er, at 10. klasse i højere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.

• Kombineret 10. klasse mellem kommune og erhvervsskole (20/20-model). Der skabes mulighed for, at elever de første 20 uger af 10. klasse er indskrevet på en folkeskole/ungdomsskole og derefter indskrives 20 uger på erhvervsuddannelsens grundforløb. Afslutningen af 10. klasse kan udskydes, så 10. klasse først afsluttes efter grundforløbet på erhvervsuddannelsen, EUD. Når den unge har gennemført 10. klasse, har eleven samtidig et helt eller store dele af et grundforløb på EUD.

• Kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate. Kommunerne får mulighed for at tilbyde unge særlige afprøvningsforløb, hvor den unges interesser og kompetencer afdækkes. Kommunen skal kunne købe forløb på for eksempel en erhvervsskole eller en produktionsskole.

• Børnefamilieydelsen for de 15-17-årige omlægges til en ungeydelse. Børnefamilieydelsen for de 15-17-årige omlægges til en ungeydelse, der administreres af kommunerne. Ungeydelsen udbetales til forældre til unge, der efterlever uddannelsesplanen.

Afbureaukratisering og øget it-understøttelse af vejledningen

• Kommunerne skal have større frihed i organiseringen af vejledningsindsatsen. Vejledningsindsatsen afbureaukratiseres, så kommunerne får større frihed, blandt andet til at fokusere ressourcerne på udsatte 15-17-årige. Kommunerne skal have større frihed i organiseringen af vejledningsindsatsen, hvilket for eksempel indebærer, at UU-opgaver kan varetages af jobcentret.

• Skifte fra proces- til resultatstyring af kommunernes vejledningsindsats. Der skal ske et skifte fra proces- til resultatstyring. Kommunernes frihed til at tilrettelægge indsatsen modsvares af krav om etablering af et datagrundlag, så kommunernes indsats og resultater kan følges.

• Kommunerne skal følge hver enkelt - staten vil udbygge datagrundlaget. Det udbyggede datagrundlag skal også sætte de kommunale myndigheder i stand til at skabe sig et overblik over den enkelte unges situation med henblik på en målrettet og individuelt tilpasset indsats.

• Bortfald af krav om vejledning fra 6.klasse. Kravet om, at vejledningen skal påbegyndes i 6. klasse, ophæves, hvilket muliggør en frigørelse af de ressourcer.

• Bortfald af ufleksible krav om deltagelse i introkurser i 8. klasse. Evalueringen peger på, at introduktionskurserne i 8. klasse er et nyttigt redskab til at afklare den unges uddannelsesvalg. Kravet om, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser i fem dage, lempes og gøres til en frivillig mulighed.

• Bortfald af ufleksible krav om deltagelse i brobygning i 10. klasse. Obligatorisk brobygning i 10. klasse er et værdifuldt redskab til at afklare den unges uddannelsesvalg. Bestemmelserne herom indeholder imidlertid ikke meget fleksibilitet. Kravet om to ugers obligatorisk brobygning i 10. klasse reduceres til én uge.

• Udvidelse af mulighed for at etablere erhvervspraktik i folkeskolen. Muligheden for at etablere erhvervspraktik udstrækkes, så den kan gennemføres på både 8. og 9. klassetrin, hvilket vurderes at give kommunerne øget frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen.

• Større mulighed for at anvende mentorer fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Det hidtidige globaliseringsinitiativ med en mentorordning fra 9. klasse forlænges i 2010-2012. Den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot erhvervsuddannelserne. Mentorordningen skal desuden omfatte både 9. og 10. klasse. UU'ernes og jobcentrenes mentorordninger sammentænkes, så der ikke er uhensigtsmæssige overlap.

• Etablering af e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk. Der etableres en e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk, hvor ressourcestærke unge og deres forældre nemt og hurtigt kan få afklaret spørgsmål om uddannelsesvalg og uddannelsessystemets opbygning. E-vejledningen skal aflaste vejlederne og tilbydes som en bred vifte af virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer som for eksempel telefon, online chat, webcam, sms og e-mail. E-vejledningen betjenes af erfarne vejledere og har åbent klokken 8-22 alle ugens dage.

• Samkøring af data og et fælles datagrundlag. De enkelte myndigheder og institutioner har ikke et samlet overblik over den unges situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats. Der skabes derfor et fælles datagrundlag, som kan danne udgangspunkt for en målrettet og individuelt tilpasset indsats.

• Performancekrav til den kommunale indsats. Der indhentes oplysninger om kommunernes indsats over for de 15-17-årige, så det bliver muligt at opstille klare krav til den kommunale indsats.

• Udbuddet og søgningen af elev- og praktikpladser forbedres. Udbuddet og søgningen af elev- og praktikpladser forbedres ved at udveksle oplysninger på tværs af praktikpladsen.dk og jobnet.dk.

• Udvikling af portal for egu for at skabe overblik og udbredelse. For at sikre transparens, en mindre byrdefuld administration i kommunerne og et tidstro og detaljeret datagrundlag om egu-uddannelsen og dens enkelte dele oprettes en fælles internetbaseret indberetningsportal, som bruges til indberetning og dagligt administrativt arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af den enkelte elevs egu.

Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede

• Omlægning af gennemførelsesvejledningen på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne er i dag fastlåst, når de skal prioritere mellem forskellige fastholdelsesredskaber. Institutionerne frisættes, så det i højere grad bliver muligt at tilpasse indsatsen på den enkelte skole.

• Tilskud til fastholdelsesarbejde på institutionerne gives på baggrund af forældrenes uddannelsesbaggrund. I dag bliver ressourcerne til gennemførelsesvejledning fordelt til institutionerne gennem taxametrene uden at tage højde for, at de unges forudsætninger for at gennemføre en uddannelse varierer på tværs af institutionerne. Derfor ændres tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet, så midlerne i højere grad gives til skoler, som har elever med behov for vejledning.

Øget differentiering med videre i erhvervsuddannelserne

• Kompetencemålene på erhvervsuddannelserne gennemgås kritisk. Erhvervsuddannelsers kompetencemål gennemgås kritisk med henblik på at vurdere, om der stilles unødige teoretiske krav i uddannelserne, herunder om nogle af de nuværende obligatoriske fag fremover skal være valgfri.

• Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler. Det satspuljefinansierede forsøg "Produktionsbaseret lærlingeuddannelse" gøres permanent med henblik på at øge fastholdelsen af unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole.

• Fleksible EUD-forløb. Der skabes fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som gør det muligt for stærke elever at kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence.

Bilag 2

Uddrag af lovprogram - undervisningsministerens område

Ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) (Lempelser for begyndersprog og naturvidenskabelige fag, færre timer i almen studieforberedelse, skarpere profil i studieområderne, færre og lempelser for valgfag i hf m.v.) (Okt I)

Forslaget indebærer bl.a., at vilkårene for de naturvidenskabelige fag og fremmedsprog i de gymnasiale uddannelser forbedres, at timetallet i almen studieforberedelse reduceres, at antallet af prøver i de treårige uddannelser reduceres, og at prøven i kultur- og samfundsfagsgruppen i hf slås sammen med eksamensprojektet til én prøve. Forslaget udmønter en politisk aftale fra april 2009 mellem regeringen, DF, S, RV og SF om ændring af reformen af de gymnasiale uddannelser.

Ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.) (Okt I)

Lovforslaget indebærer, at elever fra lande uden for EU alene kan udløse tilskud under visse betingelser, at det lovfæstes, at Tvistighedsnævnets formand skal være landsdommer, at nævnets kompetence udvides til at omfatte landbrugsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne, og at den finansieringsomlægning vedrørende erhvervsgrunduddannelsen, der blev gennemført i 2009, lovfæstes. Forslaget vil endvidere vedrøre målgruppevurdering ved optagelse af elever fra skoler i Sydslesvig.

Ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (Erklæring på tro og love om indhentelse af børneattester og digital regnskabsaflæggelse) (Okt I)

Forslaget indebærer, at foreninger i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler i medfør af folkeoplysningsloven skal afgive en erklæring på tro og love om, at de indhenter de lovpligtige børneattester. Forslaget indebærer endvidere, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmer regler i forbindelse med digital regnskabsaflæggelse.

Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Etablering af VEU-centre og centerråd) (Okt II)

Forslaget inddeler landet i 8-14 områder med henblik på etablering af et tilsvarende antal voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre). VEU-centrene med tilhørende rådgivende centerråd etableres som funktioner på eksisterende uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Forslaget følger op på en politisk aftale fra april 2009 mellem regeringen, DF, S og RV om AMU-udbud og VEU-centre.

Ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Stipendium til visse uddannelsessøgende under 18 år i en videregående uddannelse, automatisk bopælskontrol m.v.) (Nov I)

Det foreslås, at uddannelsessøgende, der endnu ikke er fyldt 18 år, får mulighed for at søge stipendium inden for klippekortet til en videregående eller en privat uddannelse. Forslaget indeholder desuden enkelte justeringer af SU-loven bl.a. som opfølgning på den øgede digitalisering af SU-administrationen. Forslaget udmønter en politisk aftale i SU-forligskredsen fra maj 2008.

Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Behandling af klager over bedømmelsen af prøver m.v.) (Nov I)

Forslaget ændrer klagereglerne generelt på Undervisningsministeriets område således, at klage over en prøvekarakter kan medføre en lavere karakter. Forslaget udmønter en politisk aftale fra april 2009 mellem regeringen, DF, S, RV og SF om ændring af reformen af de gymnasiale uddannelser.

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig (Nov I)

Den eksisterende ordning med bevilling af tilskud til skoler og kulturelle formål i Sydslesvig, som har eksisteret siden 1920, foreslås lovfæstet. Lovforslaget vil indeholde nærmere regler for tildeling og administration af tilskudsordningen. Forslaget er en opfølgning på en beretning fra Rigsrevisionen.

Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Nov I)

Den eksisterende lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser foreslås ophævet og erstattet af en ny hovedlov. Forslaget indebærer, at friplads- og stipendieordningen for studerende, der ikke efter EU-retten eller internationale aftaler skal ligestilles med danske statsborgere med hensyn til uddannelse, udvides og gøres mere fleksibel, så uddannelsesinstitutionerne kan anvende ordningen mere strategisk i deres internationaliseringsstrategi og i tiltrækningen af de særligt dygtige udenlandske studerende. Ordningens administration overgår samtidig fra CIRIUS til uddannelsesinstitutionerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Digitalisering af administrationen af tilmeldingen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) (Nov II)

Forslaget indebærer, at hjemlen for adgang til arbejdsmarkedsuddannelse overføres fra lov om erhvervsrettede institutioner til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at der gives mulighed for, at personer med tilknytning til Færøerne og Grønland kan deltage i ordinære AMU-kursusforløb mod betaling, og at det bliver obligatorisk for virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende (men ikke borgere) at foretage elektronisk tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelse ved institutioner, som anvender det studieadministrative system EASY-A.

Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Udlægning af børnehaveklasse til daginstitution, lempelser af klassetrinskrav, filialer til internationale skoler og skoleafdelinger m.v.) (Dec I)

Forslaget indebærer, at der gives mulighed for udlagt børnehaveklasseundervisning i visse børnehavers sidste år, at kravet om, at frie grundskoler skal omfatte mindst 1.-7. klassetrin ændres, og at der gives mulighed for at oprette filialer til internationale skoler og skoleafdelinger.

Ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Studiestartlån m.v.) (Jan II)

Lovforslaget indebærer bl.a., at studerende, der første gang starter på en videregående uddannelse, får mulighed for at optage et studiestartlån. Lånet skal gives på almindelige SU-lånevilkår til at dække de engangsomkostninger, der er forbundet med en studiestart (flytteudgifter, lærebøger m.v.).

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Forenkling, afbureaukratisering og digitalisering m.v (Jan II)

Forslaget vedrører en ny hovedlov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der dels forenkler loven og dels danner grundlag for, at ansøgning om godtgørelse kan digitaliseres. Det gøres obligatorisk for arbejdsgivere at anvende digital ansøgning om godtgørelse til medarbejdere, der deltager i uddannelse på institutioner, der anvender det studieadministrative system EASY-A.

Lovgivning vedrørende afbureaukratisering (Jan II)

Lovgivningen følger op på regeringens udspil "Mere tid til velfærd - regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner". Lovgivningen vedrører især folkeskoleområdet.

Lovgivning vedrørende ungeindsats (Feb II)

Lovgivningen følger op på regeringens udspil til initiativer, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og job. Lovgivningen vedrører især en styrket indsats for de 15-17 årige. Lovgivningen skal ses i sammenhæng med lovgivningen på beskæftigelsesministerens område.

Lov om de regulerede institutioner under Undervisningsministeriet og de ikke-forskningsbaserede maritime uddannelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område (Ny områdelov) (Feb II)

Lovforslaget vedrører de generelle principper og regler for styringen af de omfattede selvejende institutioner, dvs. professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, medie- og journalisthøjskolen, erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentrene og de offentlige gymnasier, samt de ikke-forskningsbaserede maritime uddannelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Forslaget bygger på et udvalgsarbejde under Undervisningsministeriet.

Lovgivning vedrørende konsekvenser af områdelovgivningen (Feb II)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det ovenfor omtalte forslag til ny områdelov.


Undervisningsministeren vil give Folketinget redegørelse om:

. Redegørelse om fleksibilitet i uddannelsessystemet (Jan II)

. Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet (folkeskolens specialundervisning og specialundervisning for voksne m.v.) efter kommunalreformen (Maj II)