Print

Finanslov 2010 (forslag)

- De gymnasiale uddannelser

Forslaget til finanslov for 2010 blev offentliggjort den 25. august. Forslaget rummer ingen egentlige overraskelser og umiddelbart ingen nye besparelser, men besparelser/effektiviseringskrav fra tidligere år påvirker elevbevillingerne til de gymnasiale uddannelser for 2010. Dog er der en potentiel besparelse på baggrund af en analyse af øget anvendelse af it som regeringen foreslår anvendt inden for de selvejende institutioners område.

Samlet for alle de gymnasiale uddannelser (og VUC) er der skåret omkring 152 mio. kr. netto i bevillingerne fra 2009 til 2010. Besparelsen svarer til 1500 kr. pr. årselev for htx, 1100 pr. årselev for hhx og 1050 pr. årselev for stx/hf. Beregningerne er foretaget ved at tage udgangspunkt i elev/kursisttallet for 2009 fra FL09. Det er vurderingen at ministeriet også primært bruger denne metode til beregning af effektiviseringer.

Samlet for de gymnasiale uddannelser
Uddannelsernes undervisnings- færdiggørelses- og fællesudgiftstakster er blevet pris- og lønreguleret (PL) med 1,6 pct. Endnu en gang kan det konstateres at grundtilskud og uddannelsestypetilskud ikke reguleres. Dette betyder at de faste tilskud udhules langsomt, og tilskuddet til uddannelsesinstitutionerne bliver relativt mere elevafhængigt.

I juni 2009 offentliggjorde Undervisningsministeriet en analyse af besparingsmuligheder ved øget anvendelse af it. Rapporten finder et besparingspotentiale på omkring 254 mio. kr. ved fuld implementering. Analysen viser at erhvervsskolerne står for 43 pct. af besparelsen, gymnasier og hf-kurserne for 10 pct. og VUC for 6 pct. På finansloven er der indregnet et overskud/provenu på 133 mio. kr. for 2010, 238 mio. for 2011 og 2012 og 238 ved fuld indfasning. Ressourcerne er ikke trukket ud af taxametrene i finanslovsforslaget, da det foreslås at provenuet skal blive på de selvejende institutioners område og anvendes til initiativer vedrørende pædagogisk it mv. Regeringen vil fremlægge en samlet strategi i efteråret.

Til gengæld har analysen af vejledningsopgaven, hvor man ligeledes fandt potentielle effektiviseringer, ikke haft konsekvenser på finanslovsforslaget for 2010.

Taksterne for de enkelte gymnasiale uddannelser bliver herudover berørt af følgende gamle aftaler/tiltag:

• Muligheden for oprettelse af administrative fællesskaber. På stx/hf området svarer nedsættelsen af fællesudgiftstaksten til en besparelse på ca. 75 mio. kr., 37 mio. kr. for de erhvervsgymnasiale uddannelser og 22 mio. kr. for VUC.
• Besparelsespotentiale ved mulighed for at benytte statens indkøbsordning fase 1, 2 og 3. samt digitalisering af SU og energibesparelser.
• Ressourcer til at fremme seniorbonusordninger som følge af trepartsaftalerne. De gymnasiale undervisningstaxametre stiger som følge af aftalen.
• Den ny pædagogikumordning der delvist finansieres via taxameter og via uddannelsestaxametrene, giver en stigning i undervisningstaxame-teret svarende til ca. 335 kr. for stx/hf og 75 kr. for hhx/htx. Ved sidste års finanslov var det forventningen at disse tal skulle være højere, men de er nedsat som følge af elevstigninger.

Samlet for alle de gymnasiale uddannelser (og VUC) er der skåret 152 mio. kr. netto i bevillingerne fra 2009 til 2010 hvis der tages udgangspunkt i elev/kursisttallet for 2009. Besparelsen skal ses i sammenhæng med det samlede elevafhængige tilskud til området på 10,745 mia. kr. Den største besparelse er den allerede varslede besparelse som følge af muligheden for oprettelse af administrative fællesskaber. Besparelsen svarer til en gennemsnitlig besparelse på 1.300 kr. pr. årselev/kursist.

Tabel 1: Samlet besparelse
Alle de gymnasiale uddannelser (+VUC)

Adm. Fællesskaber	134
Indkøbsordning, statens indkøbseffektivisering, SU, energibesparelser	23
Seniorordning	-7
De private	2
Samlet besparelse	152
+ øget it-anvendelse i stud. adm.	30

(estimeret med udgangspunkt i elevtal 2009 fra FL09)

Initiativerne fra Globaliseringspuljen i perioden 2007-2009 evalueres for at der kan tages stilling til om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres. Forhandlingerne om udmøntningen af globaliseringspuljen for 2010-2012 vil finde sted i efteråret og er derfor ikke indarbejdet i finanslovsforslaget. Regeringen har dog foreslået at der afsættes ca. 3,3 milliarder kr. fra globaliseringspuljen som skal fordeles til uddannelse, forskning og innovation. Det gymnasiale område har før primært fået ressourcer fra puljen til 95 pct. målsætningen - hvilket betyder at der er afsat ressourcer til øget optag. Da det gymnasiale område er styret på elevtaxameter og ikke optag, har dette reelt ikke haft nogen ressourcemæssig betydning for området.

De erhvervsgymnasiale uddannelser
Som ventet fremgår det af finanslovforslaget at regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har aftalt at etablere en udkantsmodel i forbindelse med finansloven for 2010. Den konkrete model er stadig ikke beskrevet, men det fremgår at modellen skal finansieres af eksisterende midler til erhvervsskolerne.

Tabel 2: Ændringer i bevillingen for de erhvervsgymnasiale uddannelser
I mio. kr.

Adm. Fællesskaber	37
Indkøbsordning, statens indkøbseffektivisering, SU, energibesparelser	5,5
Seniorordning	-1,6
Samlet + øget it-anvendelse i stud. adm.	41 9

(estimeret med udgangspunkt i elevtal 2009 fra FL09)

Samlet set er taxametrene for de erhvervsgymnasiale uddannelser faldet med 41 mio. kr. før pris- og lønreguleringen og afrundingen af taxametrene hvis der tages udgangspunkt i elevtallene for 2009. Herudover er der på det studieadministrative område indregnet et muligt provenu på 9 mio. kr. som følge af øget anvendelse af it.

De estimerede beregninger for hhx viser at undervisningstaksten kun stiger med 1,6 pct. fra 2009 til 2010 svarende til pris og lønfremskrivningen mens fællesudgiftstaxameteret er faldet med 11,5 pct. eller 1.100 kr. pr årselev.

Hhx

	2009	2010	Stigning i pct.
Undervisning	48.600	49.400	1,6%
Færdiggørelse	13.100	13.300	1,5%
Fællesudgift	7.800	6.900	-11,5%
Bygning	4.950	5.000	1,0%

For htx viser de estimerede beregninger af taxameteret at undervisningstaxameteret er steget med 1,7 pct. og fællesudgiftstaxameteret er faldet med 11,3 pct. Faldet i fællesudgiftstaxameteret skyldes som på de øvrige områder primært besparelser som følge af muligheden for oprettelse af administrative fællesskaber.

Htx

	2009	2010	Stigning i pct.
Undervisning	59.200	60.200	1,7%
Færdiggørelse	20.300	20.600	1,5%
Fællesudgift	11.050	9.800	-11,3%
Bygning	9.200	9.200	0,0%

Bygningstaxameteret reguleres med et vejet gennemsnit af renteudvikling og udviklingen i bygningsprisindekset og reguleres i år med 0,39 pct. Der er ikke foreslået effektiviseringer eller andet for bygningstaxameteret og færdiggørelsestaxameteret. Årsagen til at stigningen i færdiggørelsestaksten varierer fra område til område er den valgte afrunding af taksterne.

Stx og det 2-årige hf
Det fremgår af finanslovsforslaget at de tidligere amtslige institutioner forventes at kunne overtage deres bygninger pr. 1. januar 2010. De nærmere omstændigheder og modeller beskrives ikke. Dog er der indarbejdet et bygningstaxameter i stedet for det gamle bygningsvedligeholdelsestaxameter. Før de konkrete vilkår for mulig overtagelse af bygningerne forelægger, er det vanskeligt at sige noget om det foreslåede bygningstaxameters størrelse mv.

Herudover er taksterne blevet reguleret i forbindelse med forliget om justeringen af gymnasiereformen (Påskeforliget). Som udgangspunkt bliver ressourcerne i sektoren, men som en del af den politiske aftale overføres knap 5 mio. kr. samlet for stx og hf til central udarbejdelse af flere opgavesæt og til systemudvikling. Ressourcerne hentes fra undervisningstaxameteret. Nedsættelsen er ikke medtager i beregningerne af de samlede besparelser da det er en del af den politiske aftale.

Det indarbejdes et tilskud i taxameteret til betaling for brug af studieadministrative systemer på 6 mio. kr. Hermed vil der være fuld brugerbetaling for benyttelse af GAS. Dette er ikke taget med i den samlede besparelse da det blot er en omlægning af midlerne.

Samlet set er taxametrene for stx og det 2-årige hf faldet med 88 mio. kr. før pris- og lønreguleringen og afrundingen af taxametrene. Herudover er der på det studieadministrative område indregnet et muligt provenu på 13,3 mio. kr. som følge af øget anvendelse af it. Den største besparelser - 75 mio. kr. - stammer fra effektiviseringen i forbindelse med at skolerne fik mulighed for at oprette administrative fællesskaber.

Tabel 3: Ændringer i bevillingen for Stx og hf
I mio. kr.

Adm. fællesskaber	74,8
Indkøbsordning, statens indkøbseffektivisering, SU, energibesparelser	12,2
Seniorordning	-3,7
Samlet besparelse + øget it-anvendelse i stud. adm.	83 13,3

(estimeret med udgangspunkt i elevtal 2009 fra FL09)

De estimerede beregninger for stx viser at undervisningstaksten stiger med 2 pct. efter PL og afrunding. Dette svarer til 900 kr. pr. årselev. Fællesudgiftstaksten falder med 9,6 pct. svarende til 800 kr. pr. årselev

Stx

	2009	2010	Stigning i pct.
Undervisning	54.200	55.300	2,0%
Færdiggørelse	14.000	14.300	2,1%
Fællesudgift	8.300	7.500	-9,6%
Bygning*	1.200	8.700

*Ændring fra vedligeholdelse til bygningstaxameter

Undervisningstaksten for hf er steget med 2,3 pct. svarende til 1.400 pr. årselev, og fællesudgiftstaksten faldet med 9,5 svarende til 1000 kr. pr. årselev.

Hf

	2009	2010	Stigning i pct.
Undervisning	60.100	61.500	2,3%
Færdiggørelse	9.500	9.700	2,1%
Fællesudgift	10.500	9.500	-9,5%
Bygning*	1.200	9.700

*Ændring fra vedligeholdelse til bygningstaxameter

For både det 2-årige hf og stx gælder at der ikke er sket ændringer i færdiggørelsestaxameteret udover PL og afrunding. Årsagen til at stigningen i færdiggørelsestaksten alligevel varierer fra område til område er den valgte afrunding af taksterne.

De private skoler
Da de private skoler følger taksterne for de selvejende gymnasier og hf-kurser, svarer ændringerne for de private skoler til de offentlige. Dog er taksten for enkeltfagselever alene PL-reguleret. De samlede effektiviseringer beløber sig til 2,1 mio. kr.

I forbindelse med de private skolers overgang til det nye tilskudssystem blev oprettet en overgangsordning. Ordningen er 4-årig og varer i perioden 2009 til 2012. Det samlede tilskud i form af taxametertilskud og grundtilskud til den enkelte skole, reguleres med et tillæg eller fradrag i hvert af årene 2009 til 2012. Tillægget eller fradraget er beregnet endeligt ud fra forskellen mellem tilskuddet efter nye principper og gamle principper ved uændret aktivitetsniveau (2008-aktiviteten). Ved overgangsordningen udlignes der mellem institutionerne således at de der stilles ringere ved de nye principper får et tilskud, mens de der stilles bedre får et fradrag. I 2010 får de skoler der stilledes ringere et tilskud på 50 pct. af forskellen, mens de skoler der stilledes bedre får et fradrag på 50 pct. af forskellen. Derudover kan der etableres en overgangsordning for private gymnasier mv. i forbindelse med omlægningen af tælleprincip for enkeltfag med varighed under 1 år.

Hf-enkeltfag
Den mulige bygningsovertagelse pr. den 1 januar 2010 (jf. første afsnit i stx og det 2-årige hf) gælder også for VUC.

For enkeltfag har det kun været muligt at indhente samlede oplysninger om besparelserne for VUC. Der er en samlet besparelse på VUC på 25 mio. kr. Herudover er der på det studieadministrative område indregnet et muligt provenu på 8 mio. kr. som følge af øget anvendelse af it.

Tabel 4: Ændringer i bevillingen for VUC
I mio. kr.

Adm. fællesskaber	22
Indkøbsordning, statens indkøbseffektivisering, SU, energibesparelser	5,5
Seniorordning	-2,0
Samlet besparelse + øget it-anvendelse i stud. adm.	25 8

(estimeret med udgangspunkt i elevtal 2009 fra FL09)

Hvis man ser på takstudviklingen, er der sket en stigning i undervisningstaksten efter PL og afrunding på 2,5 pct. svarende til 1.600 kr. pr. årskursist. Stigningen skylder primært overførslen af ressourcer fra pædagogikum. Fællesudgiftstaksten er faldet med 9,7 pct. svarende til 1.300 pr. årskursist.

Enkeltfag - deltagerbetaling 1

	2009	2010	Stigning i pct.
Undervisning	64.400	66.000	2,5%
Fællesudgift	13.400	12.100	-9,7%
Bygning*	1.300	10.000

*Ændring fra vedligeholdelse til bygningstaxameter


Erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser
For disse områder gælder samme besparelser som for de gymnasiale uddannelser samlet - undtaget herfra er dog besparelserne som følge af muligheden for at oprette administrative fællesskaber.

Den samlede besparelse i 2010 for erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne som følge af statens indkøbseffektivisering, energibesparelse, effektivisering af SU mv. svarer til 13 mio. kr. samlet for området. Hertil kommer en tilførsel af 3,4 mio. kr. til seniorbonusordningen.

Som for de øvrige uddannelser under Undervisningsministeriet er der i forslaget til finanslov for 2010 indregnet et provenu som følge af øget anvendelse af it i studieadministrationen. Af provenuet på 133 mio. kr. står erhvervsakademierne for 1 pct. svarende til 1,3 mio. kr.

Takstudvikling før PL og afrunding

	Ændring 2009-10
Undervisning	-0,1
Fællesudgift	-1,2