Print

Beretning

GL's årsberetning 2008/09

Attraktive Arbejdspladser.

Overenskomstforhold.

Arbejdstid og arbejdsmiljø.

Lokale arbejdstidsaftaler

Lokale lønforhandlinger

Resultatløn for ledere.

Pædagogiske ledere og inspektorer

Voldgift om overtimer og aldersreduktion.

Tid til studievejlederuddannelsen.

OK08 i Grønland.

Uddannelse.

God debat om reformjusteringer

Arbejdet i Monsterudvalget

Påskeforliget

Nyt pædagogikum 1. august 2009.

Efteruddannelse til alle.

GL-E, et professionelt tilbud til gymnasiesektoren.

Øvrige midler til kompetenceudvikling.

Lærerrolleprojektet

Økonomien i sektoren.

Finanslov 2009.

Skolernes økonomi

Klassekvotienterne stiger

Rødt kort fra Arbejdstilsynet

GL..

Medlemmer

Tillidsrepræsentanter

TR på almengymnasiale område.

TR på Erhvervsgymnasier og -akademier

Den individuelle interessevaretagelse.

GL ser det som sin væsentligste opgave at arbejde for, at de gymnasiale uddannelser er af høj kvalitet, og at lærerne har gode løn- og arbejdsvilkår. Dette indebærer bl.a., at hovedbestyrelsen fortsat arbejder for at få justeret gymnasiereformen og for ordentlige rammevilkår og økonomisk råderum til skolerne. Lærernes løn- og arbejdsvilkår ser hovedbestyrelsen både som en central opgave og en opgave for den enkelte skole. Derfor arbejder GL fra central side også på at understøtte netværkenes og tillidsrepræsentanternes arbejde på den enkelte skole og det enkelte kursus, samtidig med at de medlemmer, der har behov for individuel interessevaretagelse, får denne på et højt professionelt niveau.

Attraktive Arbejdspladser

De forløbne år har for GL's medlemmer været turbulente med implementering af en lang række reformer med gymnasiereformen og strukturreformen som de absolut tungeste. Samtidig står den gymnasiale sektor over for en stor udfordring i at rekruttere og fastholde dygtige lærere i en tid med voksende ungdomsårgange og med mange lærere, der går på pension i disse år.

Derfor iværksatte hovedbestyrelsen i sommeren 2008 projekt Attraktive Arbejdspladser, som skal medvirke til, at de gymnasiale arbejdspladser bliver mere attraktive. GL kan ikke løfte denne opgave alene, men kan medvirke til, at sektoren får sat lærernes arbejdsforhold i fokus. Der er behov for en lang række initiativer på de enkelte skoler. Disse skal ske i et samarbejde mellem lærere og ledere, og der er behov for at sikre rammerne om de gymnasiale uddannelser.

Derfor har GL inviteret lederforeningerne, bestyrelsesforeningerne og elevorganisationerne til at samarbejde om projekt Attraktive Arbejdspladser. Alle har taget meget positivt imod indbydelsen, og der er bred enighed om, at det er yderst vigtigt at få sat fokus på lærerne. Alle ved, at lærerne er skolernes/kursernes kerneressource - og kun med engagerede og motiverede lærere er det muligt at sikre den høje kvalitet i uddannelserne, som der er bred enighed om, at der er, og der fortsat skal være.

Projekt Attraktive Arbejdspladser består af en lang række initiativer. Det største er den medlemsundersøgelse, som Cowi har gennemført for GL i foråret 2009, og som hver anden lærer prioriterede at medvirke i. Det meget store datamateriale, denne undersøgelse har givet, skal i den kommende tid anvendes som basis for at få forbedret forholdene på skolerne både med tiltag på den enkelte skole og med centrale aktiviteter. Hovedbestyrelsen er overbevist om, at de gymnasiale arbejdspladser kan gøres (endnu) mere attraktive.

Hovedbestyrelsen vil hermed gerne takke alle, der indtil nu har deltaget i projektet ved at sætte tid af til at deltage i undersøgelsen, ved at deltage i de workshops, der er gennemført og i den efterfølgende konference, hvor resultaterne af medlemsundersøgelsen blev offentliggjort!

Overenskomstforhold

Efter de centrale overenskomstforhandlinger i 2008 har der i beretningsåret lokalt skullet arbejdes videre med arbejdstid, arbejdsmiljø og lokal løndannelse. GL centralt har aktivt understøttet denne proces.

Sideløbende har hovedbestyrelsen, lokaludvalget og områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier evalueret de centrale overenskomstforhandlinger. OK08-evalueringen forelægges repræsentantskabet i november 2009.

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Mange lærere har i forbindelse med reformimplementeringen oplevet, at planlægning og især skæv arbejdsbelastning over året har været årsag til en ekstraordinær stor belastning. Derfor foreslog GL i forbindelse med drøftelserne om justeringer af reformen Undervisningsministeriet, at der blev sat fokus på planlægning. I samarbejde mellem ministeriet, lederforeningerne og GL blev der i efteråret 2008 gennemført en række velbesøgte konferencer om planlægningen på skolerne. På konferencerne var der lejlighed til at drøfte erfaringerne med forskellige planlægningsprincipper og inspirere til øget opmærksomhed omkring betydningen af planlægningen på skolerne. Dorthe Pedersen, CBS, blev endvidere bedt om at analysere planlægningen, og hendes rapport forventes i efteråret 2009.

Et andet vigtigt fokusområde for mange lærere er, at der ikke er ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne. Hovedbestyrelsens arbejdspladsudvalg har derfor sat fokus på lærerarbejdspladser og har besøgt en række skoler for at se, hvordan man på disse skoler har skabt løsninger. Foreløbig har ingen af de skoler, arbejdspladsudvalget har gæstet, for alvor sikret gode lærerarbejdspladser. De etablerede arbejdspladser er gode til at udnytte mellemtimer o.l., men på de skoler, som arbejdspladsudvalget har besøgt, kan skolens lærerarbejdspladser ikke afløse lærernes hjemmearbejdspladser. Skolearbejdspladserne kan alene være et (godt) supplement.

Lokale arbejdstidsaftaler

For skoleåret 2008/09 var den lokale aftalesituation på langt de fleste skoler udramatisk. Aftalerne blev som helhed indgået før skoleårets start eller meget kort tid herefter. På en række almene gymnasier indgik man aftaler om forberedelsestiden, der løber længere end et år ad gangen. Generelt kan det konstateres, at presset på lærerne især lægges på den tid - eller mangel på samme - der gives til de øvrige opgaver.

På enkelte voksenuddannelsescentre var der problemer med at indgå aftaler, men i sidste ende blev der indgået aftaler alle steder. De svære forhandlinger på VUC-området afspejler en tendens til, at VUC-sektoren bevæger sig væk fra de almene gymnasier, som de tidligere var forbundet med qua det amtslige ejerskab. Centrene havde - på nær nogle få - overskud på deres regnskab for 2008, og det var ikke de kurser med dårligst økonomi, der indgik de dårligste aftaler. Der er således tale om, at VUC-lærere generelt bliver presset, hvilket GL har særligt fokus på.

På erhvervsskolerne har områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier gennemført en spørgeskemaundersøgelse om evaluering af arbejdstidsaftaler for de enkelte skoler. Undersøgelsen viser, at arbejdsvilkårene varierer fra skole til skole, og at en del af aftalerne desværre er uigennemskuelige og mangelfulde. Glædeligvis indeholder mange aftaler en forberedelsesfaktor på 109 minutter og en rettenorm på 0,10 og dermed arbejdsvilkår, som svarer til aftalerne på det almengymnasiale område. I forhold til tidligere kan der endvidere konstateres en stigning i antallet af gode aftaler, hvilket vel skal ses i lyset af den pæne forhøjelse af hhx-taxameteret, som GL var stærkt medvirkende til at få gennemført. Det er dog skuffende, at forhøjelsen ikke har medført en mere omfattende forbedring.

GL vil fortsat følge udviklingen af arbejdsvilkårene med henblik på at støtte tillidsrepræsentanternes i disses ofte vanskelige kamp for at aftale fair forhold for den undervisning og de øvrige opgaver, som skal løses i henhold til bekendtgørelserne.

Lokale lønforhandlinger

Det er efterhånden en betydelig del af lønnen, der skal forhandles lokalt. GL har i forlængelse af OK08 sat en politisk dagsorden om, at der lokalt bør forhandles omkring 1 % af lønsummen om året til nye lokale tillæg eller forhøjelse af eksisterende tillæg. Dette er nødvendigt for at lærerne kan følge den statslige lønudvikling. GL følger derfor kontinuerligt, om GL's medlemmer får del i lønudviklingen. Det helt centrale redskab til at indhente oplysninger om den lokale løndannelse er GL's lønstatistik. Det er meget vigtigt, at lønstatistikken løbende opdateres, da den er et uvurderligt redskab i de lokale forhandlinger.

På skolerne er det desuden nødvendigt, at der arbejdes med lønpolitik og procedureaftaler for de lokale forhandlinger.

En række ledere finder, at kvalifikationstillæg er noget særligt, noget den enkelte skal gøre sig fortjent til. Men lønsystemet forudsætter, at der løbende skal aftales kvalifikationstillæg ud over basislønnen. Den fælleserklæring, Finansministeriet og GL/AC aftalte ved OK08 om den lokale løndannelse, præciserer, at det er afgørende, at den lokale løndannelse fungerer i praksis. Skolerne skal have en klar lønpolitik, og skolerne skal afsætte penge til lokale tillæg. Ledelsen og tillidsrepræsentanten skal aftale rammer for den lokale forhandlingsprocedure. Alle skal sikres et ordentligt lønperspektiv, og især de unge læreres reallønsudvikling skal sikres ved, at der aftales lokale tillæg. Den centrale aftale er således klar nok.

Alligevel har halvdelen af tillidsrepræsentanterne oplevet vanskeligheder med at få ledelsen til at acceptere, at der skal forhandles løntillæg.

Særligt på erhvervsgymnasierne og -akademierne har det været vanskeligt for tillidsrepræsentanter at få aftalt en operationel lønpolitik, som sikrer lærerne lokale tillæg, hvilket har givet anledning til frustration blandt lærerne.

GL arbejder derfor kontinuerligt på at udbrede kendskabet til lønsystemet og at give tillidsrepræsentanterne de rigtige redskaber til de lokale lønforhandlinger. GL tilbyder regionale møder og skolemøder om lønproblemer, og der udbydes TR-kurser og kurser i netværk og områder om løn, lønstatistik mv. for at skærpe interessen for lokale lønforhandlinger og for at sikre medlemmerne en ordentlig livsløn. Lønstatistikken kan ses på GL's hjemmeside www.gl.org.

Resultatløn for ledere

Institutionsstyrelsen i Undervisningsministeriet udsendte i juli 2008 en bemyndigelse til bestyrelserne på bl.a. erhvervsskolerne og de almene gymnasier om resultatløn til skolernes ledere.

I retningslinjerne var der fastlagt rammer for kontrakterne, ligesom man opridsede nogle obligatoriske indsatsområder, der skulle indgå i ledernes resultatlønskontrakter. Et nyt obligatorisk indsatsområde for alle skoleformer var "Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for de gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering." Institutionsstyrelsen pegede uddybende på to områder, nemlig differentierede forberedelsesfaktorer og mere tilstedeværelse.

GL reagerede i høringsfasen skarpt på den detailstyring af resultatlønskontrakterne, som ministeriet lagde op til. Specielt fokuserede GL på indsatsområdet om lærerressourcerne. På baggrund af henvendelse fra GL reagerede både Akademikernes Centralorganisation (AC) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og bad Finansministeriet gribe ind over for Undervisningsministeriet.

AC og CFU fandt ligesom GL, at Undervisningsministeriets ensidige udmelding af resultatlønskonceptet var i direkte modstrid med den fælleserklæring om den lokale løndannelse, der blev aftalt ved OK08. Samtidig fandt CFU det upassende, at lederne på institutionerne i et obligatorisk indsatsområde om lærernes arbejdstidsaftaler blev forpligtet til at søge at opnå resultater, som man ikke kom igennem med ved de centrale forhandlingsborde.

På den baggrund rejste CFU en voldgiftssag imod Institutionsstyrelsen og Personalestyrelsen. Sagen er endnu ikke afgjort.

Også i juni 2009 har Institutionsstyrelsen udstedt en lignende bemyndigelse til bestyrelserne, og GL har i den forbindelse orienteret tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter om foreningens politik.

Pædagogiske ledere og inspektorer

I oktober 2008 blev der afholdt to temamøder for vicerektorer, inspektorer og pædagogiske ledere. Baggrunden for møderne var, at der ved OK08 var aftalt en ny ordning om løn- og ansættelsesvilkår for ledere og mellemledere i gymnasieskolen, som skolerne kan vælge at overgå til. Samtidig kunne den netop gennemførte undersøgelse om inspektorernes arbejdsforhold offentliggøres.

I forlængelse af undersøgelsen af inspektorernes arbejdsforhold besluttede hovedbestyrelsen efter indstilling fra inspektorudvalget en række anbefalinger. Bl.a. anbefaler hovedbestyrelsen, at inspektorernes opgaver, ansvar og kompetencer skal tydeliggøres. Det skal bl.a. klargøres, hvorvidt indholdet i inspektorernes arbejde er af ledelsesmæssig karakter. Der skal skabes en klar ansvarsfordeling i ledelsen - dvs. opgavefordeling og beslutningskompetence i ledelsen - og der skal arbejdes for at skabe anerkendelse af inspektorernes arbejde og indsats. Som opfølgning på rapporten er der desuden udsendt et ide- og debatkatalog til skolerne.

Voldgift om overtimer og aldersreduktion

I august 2008 blev der ført en voldgiftssag mellem Finansministeriet og GL. Sagen handlede om uenighed om betalingen for overtimer til lærere med aldersreduktion ved fratræden på stx. Opmanden i sagen kom frem til, at overenskomsten ikke indeholder bestemmelse om betaling af sådanne overtimer. Det betyder, at der ingen hjemmel er til at udbetale overtimer til lærere med aldersreduktion.

GL har derfor i forlængelse af sagen anbefalet, at der for lærere med aldersreduktion, der enten har mange overtimer, mange timer til afspadsering eller mange timer indestående i en eventuel timebank, snarest bliver aftalt en afviklingsplan, så det kan sikres, at eventuelle overtimer kan nå at blive afspadseret inden fratræden. Hvis dette ikke er muligt, må den enkelte lærer sørge for at tilpasse sit opsigelsesvarsel, så afspadsering i opsigelsesperioden bliver en reel mulighed.

GL har opfordret tillidsrepræsentanterne til at få drøftet med skolernes ledelse, hvordan overtimer til lærere med aldersreduktion i videst muligt omfang undgås og til at få drøftet en plan for afvikling af eventuelle overtimer. Det har aldrig været hensigten, at lærere med aldersreduktion skulle have overtimer.

Tid til studievejlederuddannelsen

I foråret 2008 udsendte Undervisningsministeriet nye regler for studievejlederuddannelsen. De nye regler betyder, at nye vejledere skal gennemføre fire moduler af en fuld diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning. GL har i derfor arbejdet for at sikre, at skolerne afsætter den fornødne tid til de lærere, der skal tage uddannelsen. Hvis skolen ikke vil give den nødvendige tid, råder GL medlemmerne til ikke at følge uddannelsen.

I skoleåret 2008/09 har en række nye studievejledere påbegyndt uddannelsen under meget forskellige vilkår. I en tid, hvor staten både i trepartsforhandlinger og overenskomstsammenhænge lægger vægt på kompetenceudvikling, er det uforståeligt, at der konkret på den enkelte arbejdsplads ikke afsættes den fornødne tid til lærere, der følger videreuddannelsesforløb, som de skal bruge i skolens hverdag.

OK08 i Grønland

I september 2008 blev forhandlingerne om OK08 i Grønland afsluttet. Fornyelsen dækker en toårig periode frem til 31. marts 2010.

Overenskomstfornyelsen skete inden for en bruttoramme på 9,26 %, der anvendes til bl.a. forbedring af lønskalaen og til at gøre alle tillæg pensionsgivende, forhøjelse af ferierejsetillægget og forhøjelse af pædagogikumtillægget. Det tidligere igangsatte projekt med forhøjelse af overtimesatserne blev yderligere udbygget, og det blev aftalt, at projektet med forhøjelsen af overtimebetalingen afsluttes ved de førstkommende OK-forhandlinger, dvs. i 2010. Alt i alt et resultat GL kan anerkende som tilfredsstillende.

Uddannelse

God debat om reformjusteringer

Arbejdet med justeringerne af gymnasiereformen har fyldt meget i skoleåret 2008/09. Forligsparterne havde tidligere besluttet, at de ville justere på baggrund af evalueringerne af det første fulde gennemløb. Man satsede på at nå til enighed, om hvad der skulle justeres, inden udgangen af februar 2009, så mest muligt kunne få effekt fra skolestart i august 2009.

GL udsendte derfor i september 2008 et oplæg til medlemsdebat om justeringer, Reform Version 1.1. Repræsentantskabet fastlagde på sit møde i november 2008 GL's positioner i slutfasen af forligspartiernes forhandlinger om justeringer. Op til repræsentantskabsmødet blev der holdt en række medlemsmøder, hvor ønsker til justeringer på henholdsvis stx, hf, hhx og htx blev drøftet. Den generelle tilbagemelding fra møderne var, at grundideen med studieretningsgymnasiet var god, men der var behov for en række justeringer, så det faglige samarbejde fandt sted, fordi det var fagligt relevant, og ikke fordi administrative bestemmelser tvang bestemte fag til at gennemføre fælles projekter på et bestemt tidspunkt og på et spinkelt fagligt grundlag.

Ved rundbordsamtaler med repræsentanter fra hhx og htx blev der bl.a. formuleret et ønske om, at der blev skabt en bedre sammenhæng i studieområdeforløbene.

På stx-området drejede diskussionen sig især om almen studieforberedelse (AT), hvor der særligt udtryktes behov for at få klargjort formålet med AT. Der var en bred forståelse for, at AT's omfang skulle reduceres, at 'Monsterarbejdet' (se senere) skulle fortsætte, så man fik fjernet unødige administrative belastninger, og at skolerne skulle arbejde med at forbedre planlægningen, så man kunne få mere sammenhængende undervisningsforløb og bedre tid til at indpasse den nødvendige efteruddannelse.

På et rundbordsmøde med lærere på hf-uddannelserne blev faggruppeeksaminerne drøftet kritisk, og især var der ønsker om en markant styrkelse af den skriftlige progression i det samlede hf-forløb.

Både hovedbestyrelsen, lokaludvalget, områdebestyrelserne og netværkene har løbende drøftet reformjusteringer, ligesom GL har haft en kontinuerlig dialog med de faglige foreninger om GL's oplæg til justeringer. Repræsentanterne for sprogene har bl.a. påpeget det alvorlige problem, at nok vælger flere elever sprog på højt niveau, men det er sket på bekostning af den sproglige mangfoldighed. Den samlede sproglige undervisningsaktivitet er således reduceret markant. GL har støttet synspunktet og medvirket til, at der er blevet bedre mulighed for at vælge ekstra sprogfag og påpeget behovet for, at skolerne koordinerer deres udbud og oprettelse af sproglige studieretninger og sproghold i de mindre sprog.

Tilsvarende har de naturvidenskabelige fag drøftet erfaringerne med NV og mulighederne for alternativt at indføre et fjerde obligatorisk naturvidenskabeligt fag.

På repræsentantskabsmødet i november 2008 var der en fyldig debat dels om reformen generelt, dels om eksamen og dels om hf. Her blev hovedbestyrelsens oplæg til justeringspolitik godkendt med enkelte præciseringer.

En længere debat om eksamensproblemerne understregede, at eksterne censorer med undervisningskompetence skulle medvirke ved alle afsluttende eksaminer, og at der var behov for en nærmere analyse af problemerne med faggruppeeksaminerne på hf. Der blev også peget på, at eksamensperioden var blevet længere, og at det skabte stress og frustrationer med eksamen og undervisning på samme tid, især hvor planlægningsproblemer betød, at varslingsbestemmelser ikke blev overholdt. Derfor var der enighed om, at GL kunne støtte en omlægning af en skriftlig og en mundtlig eksamensbegivenhed til styrket vejledning og undervisning.

Repræsentantskabet besluttede endvidere, at man ikke ville foreslå en ændring af fagrækken på baggrund af en række tillidsrepræsentanters forslag om at erstatte NV med et fjerde naturvidenskabeligt fag.

Arbejdet i Monsterudvalget

Den konstruktive dialog mellem ministeriet, GL og skolelederne i det såkaldte Monsterudvalg (et udvalg nedsat af Undervisningsministeriet på GL's foranledning mhp. at finde forslag til løsninger af de problemer, gymnasiereformen har været anledning til) fortsatte i det forløbne skoleår med et udvidet fokus på mulige og nødvendige reformjusteringer. GL kan med tilfredshed konstatere, at der var en stor lydhørhed over for GL's synspunkter, og en respekt for de tilbagemeldinger der kom fra lærernes arbejde med reformen i de første år. Den enighed, der kom til udtryk i Monsterudvalgets 3. rapport fra december 2008, havde stor gennemslagskraft over for ministeren. Denne blev forstærket af, at repræsentanterne i ministerens Reformfølgegruppe i deres afsluttende rapport ikke var enige om, hvilke anbefalinger man ville gå ind for.

De praktiske problemer ved eksamensafvikling kombineret med de pædagogiske overvejelser om at en del af den meget store tidsressource, der anvendes på eksamen, kunne anvendes bedre til undervisning og vejledning, betød, at der i Monsterudvalget blev enighed om at foreslå en afkortning af eksamensperioden ved at fjerne en mundtlig og en skriftlig eksamen.

Monsterudvalget har indtil nu afgivet tre rapporter, og mere end hundrede forslag til reformjusteringer er - eller er ved at blive - gennemført. (En samlet oversigt over de gennemførte forslag kan ses på GL's hjemmeside.)

Påskeforliget

De forskellige politiske holdninger blandt forligspartierne gjorde det vanskeligt at nå til enighed. Først lige inden påske lykkedes det langt om længe forligspartierne at nå til enighed om justeringer af gymnasiereformen. Forliget imødekom på langt de fleste punkter GL's ønsker. Således blev AT reduceret til 200 timer, og alle Monsterudvalgets forslag til eksamensændringer blev gennemført, så der i fremtiden bliver bedre mulighed for en mere jævn belastning af lærere og elever, og der er frigivet ressourcer til øget undervisning og vejledning. Samtidig afviste forligspartierne flere af de forslag, som ministerens særlige følgegruppe og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) havde formuleret, og som GL var modstander af - fx at indføre årskarakterer på hf og at indføre to indgange til de treårige gymnasiale uddannelser med standardiserede studieretninger.

Det er GL's vurdering, at der med påskeforliget er skabt bedre vilkår for arbejdet med at gennemføre de grundideer, der lå bag studieretningsgymnasiet. Der er stadig et arbejde foran os, inden det politiske forlig er realiseret. Fagbeskrivelserne i alle fag skal justeres, og GL opfordrer til, at det sker i tæt dialog med de faglige foreninger. Derfor initierede GL et møde, som blev afholdt i GL, hvor både Undervisningsministeriet og de faglige foreninger deltog. Herudover skal det sikres, at de frigjorte midler fra den reducerede eksamensaktivitet reelt bliver udmøntet i mere elevtid og faglig vejledning.

GL arbejder fortsat for, at brugen af blandede studieretninger begrænses. Der skal ses på mulighederne for at fremme koordinering af udbud og holdoprettelse, fordelingen af censur osv. Alle disse emner er på dagsordenen, når Monsterudvalget fortsætter sit arbejde i efteråret 2009.

Nyt pædagogikum 1. august 2009

Lige inden sommerferien 2008 vedtog Folketinget den første lov om en fælles pædagogikumuddannelse i alle de gymnasiale uddannelser. Det havde GL kæmpet for i lang tid, men vi var og er meget kritiske over for den finansieringsmodel, der er valgt til det nye pædagogikum. Da kun godt halvdelen af udgifterne finansieres med et særtaxameter, er det en risiko, at det bliver de skoler, der har sværest ved at rekruttere nye lærere, der kommer til at ansætte relativt flest kandidater uden pædagogikum. Dermed kommer disse skoler til at finansiere en uforholdsmæssig stor del af aktiviteten. Rektorforeningen og Lederforeningen for VUC deler denne bekymring med GL. De besparelser, der fulgte af, at sidefagssuppleringen blev afskaffet på stx og hf, er ikke blevet reallokeret i en mere struktureret efter-/videreuddannelsesindsats i de første år af en ny lærers ansættelse, et såkaldt pædagogikum 2. Det havde GL ellers påpeget nødvendigheden af, så nye lærere blev sikret et godt pædagogisk fundament.

I løbet af skoleåret har Undervisningsministeriet udformet den tilhørende kompetencebekendtgørelse og vejledning. GL har deltaget i dette arbejde (sammen med lederforeningerne, bestyrelsesforeningerne og de andre fagforeninger på det gymnasiale område), og på de givne betingelser finder GL, at der er skabt rimelige rammer om den nye pædagogikumordning.

Som opfølgning på den nye ordning har GL forhandlet en ny aftale om honorering af de ministerielt udpegede tilsynsførende. Aftalen gælder for alle de gymnasiale uddannelser, og ved OK 08 blev der på det almengymnasiale område afsat midler til en ajourføring af honoraret for pædagogikumvejledning. Ved redaktionens afslutning udestår at få aflønning af vejledere på erhvervsgymnasierne på plads.

Kandidaterne bliver fra 1. august 2009 fastansat, uanset om de har pædagogikum. Dette er nyt for hf og stx. Ved overenskomstforhandlingerne blev denne nye situation forberedt ved, at den særlige indslusningsløn i de gamle uddannelsesstillinger på stx og hf (90 % af skalalønnen) blev afskaffet, og pædagogikumtillægget blev afløst af et undervisningstillæg, der ikke er afhængigt af, om man har pædagogikum. Det har medført en meget stor forbedring af begyndelseslønnen for lærere på stx og hf.

Efteruddannelse til alle

Med gymnasiereformen blev der afsat ca. 90 mio. kr. årligt (i 2003-tal) ekstra til lærernes efteruddannelse, men i sidste skoleår manglede 40 mio. kr. at blive brugt. GL's medlemsundersøgelse om Attraktive Arbejdspladser viser, at kun 15 % af lærerne har en kompetenceudviklingsplan, selv om det er aftalt, at alle skal have en udviklingsplan.

Hovedbestyrelsen finder det uacceptabelt, at lærerne fortsat ikke får den aftalte kompetenceudvikling, og GL har derfor presset på i forhold til ministeriet m.fl.

Undervisningsministeriet arrangerede i samarbejde med GL, Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler to konferencer om kompetenceudvikling. Formålet med konferencerne var at inspirere skolerne til at arbejde mere systematisk med efteruddannelse og kompetenceudvikling.

GL-E, et professionelt tilbud til gymnasiesektoren

GL og de faglige foreninger har via GL-Efteruddannelse (GL-E) sikret, at der er et alsidigt og fagligt kvalificeret udbud af kurser ved at samle alle betydende udbydere af kurser til sektoren i GL-E's store kursuskatalog, som udkom i maj 2009. For skoleåret 2009/2010 er der således flere hundrede kurser, hvor en del af kurserne udbydes i samarbejde med Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR) på Syddansk Universitet. Samarbejdet sikrer, at IFPR's erfaring inden for forskning og undervisning i relation til gymnasiesektoren kombineres med GL-E's faglige sektorkendskab samt organisatoriske og administrative ekspertise. Tilsvarende samarbejder GL-E med DPU og de faglige foreninger, så det samlede kursusudbud er et professionelt efteruddannelsestilbud inden for almenpædagogiske, almendidaktiske og fagdidaktiske temaer samt inden for ledelse, samarbejde, organisation og skoleudvikling kombineret med kurser i de enkelte fag.

Med kataloget i hånden er der således mulighed for at planlægge lærernes efteruddannelse for et helt skoleår ad gangen. Alle kurser kan endvidere ses på GL's hjemmeside www.gl.org.

Øvrige midler til kompetenceudvikling

Overenskomstforliget afsatte 56 mio. kr. til at udvikle kompetencerne hos statens AC-medarbejdere. Midlerne forvaltes af et paritetisk sammensat udvalg (APU: AC's og Personalestyrelsens Udvalg) med repræsentanter fra AC/GL og Personalestyrelsen.

APU har på Undervisningsministeriets område 14,5 mio. kr. til rådighed. Der er nedsat et underudvalg - dialogforum - der indstiller udbud og indhold af kompetenceudviklingsaktiviteter til beslutning i APU. Foreløbig har dette dialogforum indstillet, at GL's ansøgning om økonomisk støtte til et projekt, der følger op på resultaterne i forskningsprojektet "Social arv i de gymnasiale uddannelser", støttes med 1,5 mio. kr. Desuden anbefaler dialogforum, at GL's ansøgning om økonomisk støtte til at udvikle viden om anvendelsesorienteret undervisning på hf tilgodeses med 575.000 kr.

En række af GL-E's kurser indgår i APU's samlede kompetencekatalog, og GL vil fortsat arbejde for at sikre flere midler til kompetenceudviklingsprojekter på det gymnasiale område.

Lærerrolleprojektet

Lærerroller - stabilitet og forandring er tredje delrapport i det forskningsprojekt, GL satte i gang om nye lærerroller efter gymnasiereformen i 2005. Rapporten udkom i sommeren 2008 og belyser, hvordan lærerne ved de gymnasiale uddannelser har modtaget reformen. Analyserne giver nogle gode redskaber til at forstå og forholde sig til forskellige læreres didaktiske positioner.

Det er således lærernes didaktiske positioner, der betyder mest for, hvordan lærerne vurderer reformen. Lærerrollerne og læringsstilene betyder mere end fagene, når der sker sammenstød i det tværfaglige samarbejde og teamsamarbejde. De didaktiske positioner betyder også meget mere end lærernes alder og hvilken skoletype, de underviser ved. De enkelte læreres syn på egne didaktiske positioner er i øvrigt stort set uændrede fra 2005 til 2007.

En nærmere omtale af lærerrolleprojektet findes på GL's hjemmeside www.gl.org.

Økonomien i sektoren

Finanslov 2009

Finansloven for 2009 betød igen besparelser på det administrative område (fællesudgiftstaksten) på skolerne. Besparelserne er høstet på et yderst tvivlsomt grundlag. Så selv om der ikke blev pillet ved undervisningstaxametrene, frygter GL, at besparelserne kan komme til at gå ud over kvaliteten i undervisningen, herunder arbejds- og studiemiljøet på den enkelte skole, hvis ikke de kan realiseres på administrationen. GL støtter i princippet initiativer, der kan gøre administrationen på skolerne billigere, men når besparelser er baseret på rapporter, der er fyldt med fejl, skaber det problemer for skolerne. Typisk med flere elever i hver klasse til følge, hvilket er uacceptabelt.

Det er den såkaldte tredje fase af indkøbsordningen, krav om energibesparelser og besparelser ved muligheden for at oprette administrative fællesskaber, der skulle give mulighed for besparelsen. GL følger løbende og kritisk med i ministeriernes besparelsesforslag. Samtidig arbejder GL for, at ressourcerne fra undervisningstaxametre alene skal bruges til undervisning.

Noget godt kom der dog ud af finansloven for 2009: Det lykkedes at sikre IB (International Baccalaureate) rimelige økonomiske vilkår med et mere udgiftsnært taxameter. Det ekstra tilskud gives i form af uddannelsestilskud og ekstra elevtaxameter ved under 55 elever.

Skolernes økonomi

Inden for de rammer finansloven giver, fastlægger de enkelte skoler/kurser deres budgetter. Det er bestyrelserne, der vedtager budgetterne. I 2008 endte regnskaberne med et overskud på gennemsnitligt 1.432 kr. pr årselev, hvilket svarer til 316,4 mio. kr. for erhvervsskolerne og de almengymnasiale uddannelser som helhed. Det er dog mindre end sidste år, men et overskud er et tegn på, at der findes et økonomisk råderum på den enkelte institution. Skolernes økonomi skal dog ses i et flerårigt perspektiv, da overgangen for de almengymnasiale institutioner til taxameterfinansiering sker med en gradvis tilpasning over fire år.

Klassekvotienterne stiger

Overskuddet er i høj grad genereret af, at antallet af elever i klasserne stiger. GL indsamler hvert år tallene for klassestørrelserne i de nye 1. klasser. Tallene var i september 2008 igen steget for både hf, stx og htx, mens de stagnerede på gennemsnitligt 29,7 for hhx, muligvis på grund af sidste års stigning i undervisningstaxameteret. I skrivende stund foreligger GL's klassekvotientundersøgelse pr. 5. september 2009 ikke, men de foreløbige resultater tyder på, at klassestørrelsen er højere end sidste år. Dette svarer til DGS' foreløbige undersøgelse, som blev offentliggjort i august 2009. Der er således igen i år skruet på klassestørrelsen, så endnu flere elever presses sammen.

De meget store klasser/hold er et stort problem for alle, men især elever med gymnasiefremmed baggrund har det sværere i de meget store klasser, og lærerne finder de høje klassekvotienter meget belastende, da de ikke kan sikre den enkelte elev den opmærksomhed, som god læring forudsætter. Udover at arbejde for at undervisningstaxametre skal anvendes til undervisning, har GL foreslået, at der indføres et socialt taxameter, så skoler/kurser, der uddanner elever med gymnasiefremmed baggrund, får bedre mulighed for at understøtte disse elever.

VUC havde i 2008 i gennemsnit et overskud på over 4.300 kr. pr. årskursist, hvilket er overraskende set i lyset af, at sektoren har været presset af aktivitetsnedgang. Med et sådan overskud kan det undre, at man har lavet kreativ tænkning som flekshold med reduceret timetal mv. i stedet for at tænke på kursisternes behov.

Rødt kort fra Arbejdstilsynet

8 ud af 10 almengymnasiale uddannelsesinstitutioner har været under Arbejdstilsynets lup, og tilsynets dom har været hård. Institutionerne fik over 500 tilsynsreaktioner fordelt på områder som psykisk arbejdsmiljø, støj, rygepolitik og indeklima. Det er ikke tilfredsstillende. En stor del af tilsynsreaktionerne kræver lokal handling på skolen. Her skal sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten i aktion. GL står klar med råd og vejledning, hvis der opstår problemer med opfølgningen. Emnet tages desuden op på GL's årlige sikkerhedsrepræsentantmøde, på TR-kurser og i de regionale netværk.

Da institutionerne ikke selv ejer bygningerne endnu, vil en del af tilsynsreaktionerne dog kræve central handling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, der står for bygningsdriften. Skolernes mulige overtagelse af bygningerne fra 1. januar 2010 betyder desuden, at det er nødvendigt, at der følges hurtigt op. Det er vigtigt, at samtlige almengymnasiale skoler har haft besøg af tilsynet inden overtagelsen, så der ikke senere kommer en stor, ukendt omkostning, som ikke er indarbejdet i bygningsovertagelsen.

Sekretariatet vil i den kommende tid også indsamle oplysninger om Arbejdstilsynets besøg og reaktioner derpå for erhvervsskolerne.

Hvis de selvejende institutioner selv overtager bygningerne fra 2010, får bestyrelserne en ny vigtig opgave at varetage. GL har afholdt og vil fortsat udbyde kurser i bestyrelsesarbejde og økonomi bl.a. for at forberede til den nye opgave.

GL

Medlemmer

GL har 12.000 medlemmer, hvor der i det forløbne år har været en del ind- og udmeldelser. En del er gået på efterløn og pension, nogle har søgt ud af sektoren, og der er kommet en række nye lærere til. På bundlinjen betyder det, at GL har flere medlemmer i år end sidste år.

Det er vigtigt for GL, at der tages godt mod nye lærere både på skolerne og i GL. Der blev derfor både i sommeren 2008 og 2009 sendt materiale til skoleledelser og tillidsrepræsentanter med forslag til, hvordan skolerne kan tage godt mod nye lærere. GL har igen i år holdt seminarer for nye lærere. Som vanlig blev seminarerne evalueret godt. De nye lærere er glade for at møde repræsentanter for hele sektoren.

Som noget nyt tilbød GL i august 2008 medlemmerne at løbe med i DHL-stafetten i København. 150 medlemmer enten løb eller heppede og havde en god aften. I eftersommeren 2009 løber 10 medlemmer i Århus, 20 på Fyn og 271 løber eller hepper i København.

Tillidsrepræsentanter

GL og GL's medlemmer kan generelt drage nytte af et veluddannet og kompetent korps af tillidsrepræsentanter, hvoraf mange bliver længe i funktionen og dermed opnår stor viden og erfaring. Men det er bekymrende, at det på nogle få institutioner ikke var muligt at få valgt en tillidsrepræsentant i efteråret 2008. Begrundelserne, for at der ikke har været muligt at vælge en tillidsrepræsentant, har været forskellige, men i flere tilfælde har baggrunden været et dårligt samarbejdsmiljø på skolen. På de fleste af disse skoler lykkedes det i løbet af året at få valgt en ny tillidsrepræsentant til at varetage medlemmernes interesser. Pr. 1. august 2009 mangler der tillidsrepræsentanter på to skoler. Da halvdelen af tillidsrepræsentanterne er over 55 år, og næsten hver femte er over 60 år, vil der i de kommende år være et stort behov for at rekruttere nye tillidsrepræsentanter.

I AC er der fokus på, hvorvidt TR får tillæg, da TR bør have et tillæg. En undersøgelse, som GL gennemførte blandt sine TR i foråret 2009, viser, at en tredjedel af TR får et tillæg på 10.000-15.000 kr. om året, en fjerdel får over 15.000 kr., mens hver femte ingen tillæg får.

TR på almengymnasiale område

De netværk, som blev etableret i amternes tid, fungerer fortsat og med stort set de samme afgrænsninger som de gamle amtsgrænser. Netværkene holder typisk 8-10 møder om året, og den netop gennemførte undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter viser, at langt hovedparten af tillidsrepræsentanterne bruger netværket og netværksformanden som sparring. Netværkskoordinatorerne mødes i Lokaludvalget en gang om måneden, hvor netværkenes erfaringer samles, drøftes og relateres til GL's centrale interessevaretagelse.

TR på erhvervsgymnasier og -akademier

For tillidsrepræsentanter på erhvervsgymnasier og -akademier er der afholdt to områdemøder á to dage. Deltagerantallet i områdemøderne vokser fortsat, men nogle skoler er desværre ikke eller meget sjældent repræsenteret. Evalueringerne viser stor tilfredshed med områdemødernes indhold og form.

De 7 regionale TR-netværk, som har eksisteret i nogle år, har uden tvivl bidraget til den stigende mødedeltagelse på områdemøderne og har dermed givet den enkelte tillidsrepræsentant et bedre arbejdsgrundlag. Da alle netværkskoordinatorer er medlemmer af områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier, er GL's kendskab til forholdene på de enkelte skoler øget, hvilket er afgørende for GL's muligheder for at agere. Det må dog konstateres, at netværksstrukturen fortsat bør udvikles.

Der er etableret ti nye erhvervsakademier, som på sigt - efter alle pejlemærker at dømme - løsrives fra erhvervsskolerne. Det understreger behovet for at diskutere organiseringen af lærere på erhvervsakademier. Et erhvervsakademi er fusioneret med en professionshøjskole, som ligger uden for GL's overenskomstområde, tre (indtil videre) erhvervsakademier har etableret sig efter classic-modellen, og er dermed formelt løsrevet fra erhvervsskolerne, medens resten fortsat er tilknyttet via den såkaldte light-model. I det kommende år vil GL derfor sætte fokus på den fremtidige organisering af dette område.

Den individuelle interessevaretagelse

GL rådgiver året rundt medlemmer i en række spørgsmål, ligesom sekretariatet bistår medlemmer i forbindelse med sager om advarsler, egen eller arbejdsgiverens opsigelse af arbejdsforholdet mm.

I den telefoniske rådgivning er det særligt to emner, der er stærkt repræsenteret: Det gælder spørgsmål om barsel og spørgsmål om de praktiske forhold i forbindelse med overgangen til efterløn eller pension.

Når arbejdsgivere opsiger lærere, sker det typisk af tre årsager: Opsigelse pga. langvarig sygdom, opsigelse pga. arbejdsmangel og opsigelse af andre grunde, bl.a. elevklager.

Mens elevtallets udvikling betyder, at der er ganske få opsigelser pga. arbejdsmangel, møder GL en række ulykkelige sager, hvor medlemmer opsiges pga. langvarig sygdom. De fleste medlemmer, der er i denne situation, overgår efter opsigelsesperiodens udløb til en varig eller midlertidig pension i MP-Pension.

Ved afsked eller advarsler pga. elevklager, samarbejdsproblemer eller lign. har der været en tendens til, at en række skoler hurtigere skrider til sanktioner end tidligere. I den forbindelse er det vigtigt, at rektorer og skoleledere i øvrigt holder sig for øje, at de ikke blot som pædagogiske ledere skal imødekomme elever og kursister, men samtidig som personaleledere skal skabe gode og trygge udviklingsmuligheder for deres ansatte.

GL har en aftale med Danske Underviseres Samråd (DUS), der giver GL's medlemmer mulighed for at få rådgivning i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer. Ordningen giver mulighed for at tale med en konsulent, som har erfaring med rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Er der brug for yderligere afklaring, har rådgivningen mulighed for at tilbyde samtaler hos en psykolog. Begge dele er uden omkostning for det enkelte medlem. Mens søgningen til ordningen har været stigende i perioden 2005 til 2008, er søgningen nu stagneret. Det er primært henvendelser pga. stort arbejdspres, som er faldet. Således fik 126 medlemmer hjælp via DUS i 2008, hvoraf de 101 fik psykologbistand. DUS varetager også arbejdsskadesager for GL's medlemmer. I 2008 er der påbegyndt 9 sager, mens der året før blev påbegyndt 13 sager.

GL har som den eneste fagforening en støtteordning for medlemmer, der uforskyldt bliver afskediget fra en fast stilling. Ordningen betyder, at disse medlemmer fra GL kan få ca. 5.000 kr. om måneden i 12 måneder oven i de arbejdsløshedsdagpenge, de modtager fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse.

I skoleåret 2008/09 har ni medlemmer begyndt at modtage støtte fra ordningen. Dette giver et billede af, at det er relativt få medlemmer, der bliver afskediget fra en fast stilling og ikke umiddelbart overgår til andet arbejde, sygedagpenge, efterløn eller pension. Det er således god, fast beskæftigelse at være gymnasielærer.

Alligevel har GL fortsat 8 % ikke-fastansatte medlemmer, hvoraf 3 ud af 4 er vikaransatte. GL forventer, at dette antal vil falde med den nye pædagogikumordning, idet vikariater begrundet i manglende pædagogikum bør forsvinde. GL tilbyder arbejdsløse og ikke-fastansatte kurser og seminarer samt betaler tilskud fra GL's efteruddannelsespulje til, at de kan vedligeholde og opdatere deres kvalifikationer.

GL

Hovedbestyrelsen

Formand Gorm Leschly

Annette Nordstrøm Hansen, næstformand

Sigrid Jørgensen, 2. næstformand

Gerd Schmidt-Nielsen, FU og fmd. for uddannelsesudvalget

Jens Aage Hansen, FU og fmd. for overenskomstudvalget

Lone Kalstrup, FU og fmd. for arbejdspladsudvalget

Søren Hein Christiansen

Ronald Karlsen

Søren Kogsbøll

Jens Juel Larsen

Peter Madsen

Burkhard Sievers

Lisbeth Vedel-Smith

(I efteråret 2008 var Jeppe Kragelund indsuppleret, da Søren Kogsbøll havde sygeorlov)

Netværkskoordinatorer for de almengymnasiale uddannelser

Eik Andreasen, tidl. Københavns Kommune

Mogens Jensen, tidl. Frederiksberg Kommune

Anders Larsen, tidl. København Amt (indtil 31. juli 2009)

Inge Galsgaard, tidl. København Amt (fra 1. august 2009)

Kasper Bøcher, tidl. Frederiksborg Amt

Niels Dreyer Sørensen, tidl. Roskilde Amt

Thomas Lyngman, tidl. Vestsjællands Amt

Ellen Sørensen, tidl. Storstrøms Amt

Gert Flensberg, tidl. Fyns Amt

Henrik Jessen, tidl. Sønderjyllands Amt

Jørgen Hegnsvad, Ribe/GL Sydvestjylland

Egon Jensen, tidl. Vejle Amt

Egon Kristensen, tidl. Ringkøbing Amt

Kjeld Knudsen Jensen, tidl. Århus Amt

Carl Otto Christiansen, tidl. Viborg Amt

Jesper Nødgaard, tidl. Nordjyllands Amt

Frode Dahlerup Poulsen, private gymnasier (indtil 31. juli 2009)

Erling Iversen, private gymnasier (fra 1. august 2009)

Sanne Roos, VUC-området (indtil 31. juli 2009)

Dan Møller, VUC-området (fra 1. august 2009)

Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier

Knud Skovgaard Larsen (hhx), formand

Gøsta Bach (htx), næstformand

Gert Gerges (htx)

Jørgen Ankær Jensen (htx)

Gitte Husted Madsen (htx)

Lisbet Munkøe (hhx)

Irving Eist (hhx)

Laurids Jürgensen (hhx)

Henrik Brinck Foldager (hhx) (indtil 31. juli 2009)

Kirsten Dall (KVU) (indtil 31. juli 2009)

Jørgen Isøe Klærke (hhx) (fra 1. august 2009)

Allan Nørgaard Andersen (hhx) (fra 1. august 2009)