Print

GLs love

Foreningens navn og formål

§ 1.Stk. 1. Foreningens navn er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Stk. 2. Foreningens formål er at virke til gavn for uddannelser på det gymnasiale niveau og at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser.

Medlemmer

§ 2.Stk. 1. Foreningen optager lærere og ledere ved gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser, handelsskoler og tekniske skoler. Med hovedbestyrelsens godkendelse kan endvidere optages akademisk uddannede lærere ved andre institutioner med undervisning på gymnasialt niveau.

Medlemmer, der bliver afskediget fra stillinger på grund af manglende timer, eller fordi deres tidsbegrænsede ansættelse er ophørt, kan fortsætte medlemskabet for et nedsat kontingent (jf. § 27, stk. 1 d), medmindre de opnår hovedbeskæftigelse inden for en anden organisations område.

Stk. 2. Endvidere optager foreningen for et nedsat kontingent (jf. § 27, stk. 1 d) magistre, som er uden beskæftigelse. Hvis de pågældende opnår hovedbeskæftigelse inden for en anden organisations område, bortfalder retten til medlemskab.

Stk. 3. Ligeledes optages kandidater i uddannelsesstilling (jf. bekendtgørelse nr. 242 om den pædagogiske uddannelse til lærer i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen af 22. april 1998) og kandidater i sidefagssupplering ((jf. Bekendtgørelse 668 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen)af 12. august 2002) for et nedsat kontingent (jf. § 27, stk. 1 e).

Stk. 4. Medlemmer, der bliver pensionerede, medlemmer som er udtrådt af arbejdsmarkedet på grund af alder eller sygdom, såsom alderspensionister, invalidepensionister, førtidspensionister samt personer på efterløn, overgangsydelse o.l., kan fortsætte medlemskabet for et nedsat kontingent (jf. § 27, stk. 1 f) uden stemmeret. Dog er pensionister valgbare og kan stemme til valg af det stående udvalg for pensionister, jf. § 18, stk. 1.

Stk. 5. Foreningen kan desuden, når særlige grunde taler derfor, optage andre som medlemmer uden stemmeret.

Stk. 6. Intet medlem kan samtidig være ordinært medlem af andre forhandlingsberettigede organisationer uden forudgående aftale med GL.

Stk. 7. Foreningens ordinære medlemmer skal, bortset fra tjenestemænd og pensionister, være medlem af en arbejdsløshedskasse, normalt af Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Hvor særlige forhold taler derfor, kan hovedbestyrelsen fritage et medlem for denne forpligtelse.

Hovedbestyrelsen

§ 3. Foreningens daglige ledelse varetages af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i overensstemmelse med §§ 5, 6, 9 og 13.

§ 4.Stk. 1. Foreningens hovedbestyrelse består af 13 medlemmer. 12 medlemmer vælges af og blandt foreningens medlemmer. Udvalget for ikke-fastansatte magistre, jf. § 18 vælger af sin midte hovedbestyrelsens 13. medlem.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen vælger af sin midte en formand og en (eventuelt 2) næstformand (næstformænd), der ikke kan være rektorer. Under forudsætning af, at der vælges 2 næstformænd afgør hovedbestyrelsen, hvem af de to, der har tegningsretten som næstformand, jf. § 26, stk. 3.

§ 5.Stk. 1. Hovedbestyrelsens forhandlinger ledes af formanden. Hovedbestyrelsens beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 2. Formanden indkalder til hovedbestyrelsesmøder. Endvidere skal hovedbestyrelsen indkaldes, hvis 5 hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker det. Hovedbestyrelsen afholder normalt et månedligt møde uden for ferieperioderne.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Hvert hovedbestyrelsesmedlem har én stemme.

Stk. 4. For at underkende enstemmige indstillinger fra udvalg, jf. § 18 eller områdebestyrelser kræves absolut flertal.

Forretningsudvalget og øvrige udvalg

§ 6. Stk. 1. Forretningsudvalget består af 6 hovedbestyrelsesmedlemmer. Formand og næstformand/næstformænd er fødte medlemmer. GLs formand er formand for forretningsudvalget.

Stk. 2. Forretningsudvalget sammensættes i forhold til grupperinger i hovedbestyrelsen udfra de d'Hondtske divisorer: 1 - 2 - 3 - 4, således at det samlede forretningsudvalg afspejler fordelingen i hovedbestyrelsen.

Stk. 3. Forretningsudvalget forestår foreningens daglige ledelse under ansvar overfor hovedbestyrelsen.

Stk. 4. Forretningsudvalgets forhandlinger ledes af formanden. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede. Forretningsudvalget kan med almindeligt flertal blandt de tilstedeværende træffe bindende beslutninger i alle sager, hvor afgørelse ikke efter lovene er henlagt til hovedbestyrelsen eller vil være i modstrid med en beslutning truffet af denne. Ét medlem kan dog kræve en beslutning forelagt hovedbestyrelsen til afgørelse.

Stk. 5. Hovedbestyrelsen skal holdes løbende orienteret om forretningsudvalgets arbejde.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan i øvrigt nedsætte udvalg, herunder udpege ekstern repræsentation. Sammensætningen af udvalgene sker efter de d'Hondtske divisorer: 1 - 2 - 3 - 4, dog således at der sikres en bredest mulig fordeling af hovedbestyrelsesarbejdet.

Valg af hovedbestyrelse

§ 7.Stk. 1. Hovedbestyrelsens 12 medlemmer vælges for 2 år ad gangen ved hemmelig afstemning i november/december i årene med ulige årstal. Hovedbestyrelsens 13. medlem vælges ligeledes for 2 år, men af Udvalget for ikke fastansatte, jf. § 18, stk. 3. Dette medlem udtræder af udvalget, som supplerer sig, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 2. Valget ledes af formanden og 2 af repræsentantskabet udpegede valgledere.

§ 8.Stk. 1. Forslag til kandidatlister indkaldes med mindst 10 hverdages (dog excl. uge 42) varsel. Forslaget skal være underskrevet af mindst 25 stemmeberettigede stillere samt af listens kandidater.

Man kan kun være stiller for én kandidatliste, og én kandidat kan kun opstille på én liste. På hver liste kan opstilles indtil 3 kandidater mere, end der skal vælges til hovedbestyrelsen.

Forslag til kandidatlister skal foreligge på foreningens sekretariat senest 24. oktober kl.12.00. Såfremt denne dato ikke falder på en hverdag, flyttes fristen til den hverdag, der ligger umiddelbart efter den 24. oktober.

Stk. 2. Valget af hovedbestyrelsesmedlemmer foregår efter listevalgsmetoden.

a) Stemmesedlen skal indeholde alle kandidatnavne og en angivelse af hvem, der opstiller på samme liste. Det skal endvidere fremgå, hvorvidt den enkelte liste er opstillet sideordnet eller prioriteret.

b) Afstemningen foregår ved, at man sætter ét kryds ud for én kandidat eller ud for en liste.

c) Optællingen sker ved, at man først optæller, hvor mange kryds der er afgivet på hver kandidatliste og dernæst på hver kandidat. Kandidatlisternes stemmetal opgøres uafhængigt af, hvilke kandidater krydsene er sat ud for på listen. På baggrund af disse tal afgøres, hvor mange pladser hver liste skal have. Tildelingen sker ved, at det for hver kandidatliste afgivne stemmetal deles med 1,4 - 3 - 5 - 7 - 9 osv. Den liste, der får den største kvotient, får den første plads, den liste, der får den næststørste kvotient, får den næste plads osv., indtil alle hovedbestyrelsespladser er besat. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning af valglederne.

d) Når antallet af hovedbestyrelsespladser er fordelt på lister, fordeles den enkelte listes pladser på kandidater. Er stemmetallene ens ved sideordnet opstilling, foretages lodtrækning af valglederne. I øvrigt optælles stemmerne efter de til enhver tid gældende regler for kommunale valg.

Stk. 3. Kandidater, der ikke opnår valg, er suppleanter inden for hver liste, jf. de kommunale valgregler. Hvis et hovedbestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder suppleanten fra den samme liste. Findes der ingen suppleanter fra den pågældende liste, supplerer listen sig selv, hvis der ved valget var opstillet 3 kandidater flere, end listen fik valgt. Findes der ingen suppleanter fra den liste, hvor et medlem udtræder, og var der ved valget opstillet færre end 3 kandidater udover de valgte, opgøres det efter metoden i § 8, stk. 2, hvilken liste der er berettiget til den ledige plads. Findes der ingen suppleant, kan hovedbestyrelsen supplere sig selv.

Stk. 4. Senest den 1. november offentliggør formanden en oversigt over alle kandidatlisterne med kandidatnavne og stillere. Senest den 20. november modtager medlemmerne stemmesedler, som skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 3. december. Formanden offentliggør resultatet den 10. december. Den nyvalgte hovedbestyrelse tiltræder pr. 1. januar og afholder konstituerende møde senest 10 hverdage herefter. Det påhviler det ældste medlem af den nye hovedbestyrelse at indkalde til møde og lede valg af formand, næstformand og de øvrige medlemmer af forretningsudvalget.

Stk. 5. Hovedbestyrelsen skal iværksætte udskrivelse af ekstraordinært hovedbestyrelsesvalg senest 10 hverdage efter, at en beslutning herom er taget. Valget skal foregå efter de i § 7, stk. 2, og § 8 angivne regler og med tilsvarende tidsrammer. Dog kan der ikke afholdes ekstraordinært hovedbestyrelsesvalg i uge 42, samt i perioderne 1. maj til 31. august og 20. december til 3. januar.

Stk. 6. Ved alle indirekte valg i GL anvendes de d'Hondtske divisorer (1 - 2 - 3 - 4).

Repræsentantskabet

§ 9.Stk. 1. Repræsentantskabet fastlægger retningslinierne for foreningens politik. Dette skal ske efter forudgående drøftelse blandt foreningens medlemmer, jf. dog § 15, stk. 3.

Stk. 2. Herudover har repræsentantskabet de konkrete opgaver, som er direkte anført i GLs love.

§ 10.Stk. 1. Repræsentantskabet er sammensat på følgende måde:

a) Alle gymnasieskoler, studenterkurser, hf-kurser, enkeltfags-hf-kurser, erhvervsgymnasier/-akademier med over 15 GL-medlemmer vælger hver 1 repræsentant, jf. § 16.

Arbejdspladser, ved hvilke der er ansat færre end 15 medlemmer, kan indgå valgforbund og vælge 1 repræsentant for hver 15 medlemmer.

b) Udvalget for tjenestemænd, jf. § 18, har 2 repræsentanter, som ikke må være rektorer.

c) Udvalget for ikke-fastansatte, jf. § 18 har 2 repræsentanter.

Overstiger valggruppen 200 medlemmer, vælges herudover 1 repræsentant pr. påbegyndt 100 medlemmer. De med højeste stemmetal sidder i repræsentantskabet, og de efterfølgende er suppleanter. Overstiger antallet af medlemmer i repræsentantskabet antallet af medlemmer i udvalget samt de valgte suppleanter, udpeger udvalget de øvrige repræsentanter blandt tillidsrepræsentanter for de ikke-fastansatte således, at den størst mulige geografiske spredning i repræsentationen opnås.

d) Såfremt formanden for et udvalg, jf. § 18, en lokalbestyrelse eller en områdebestyrelse ikke vælges til repræsentantskabet i henhold til stk. 1 a, b, c eller d indtræder formanden i repræsentantskabet som selvstændigt medlem.

e) Stående udvalg for ledere i gymnasieskolen og stående udvalg for inspektorer, jf. § 18, stk. 4, har hver 2 repræsentanter.

Stk. 2.

a) Opgørelsen over arbejdspladsernes størrelse fastlægges pr. 1. april i ulige år.

b) Opgørelsen over størrelsen af udvalgenes (jf. § 18) valggrupper fastlægges pr. 1. april i ulige år.

Repræsentantskabsmøder

§ 11.Stk. 1.

Repræsentantskabet skal indkaldes til mindst et ordinært møde, normalt i oktober/november.

Stk. 2. Såfremt mindst 1/5 af repræsentantskabets medlemmer, eller mindst 1/10 af foreningens stemmeberettigede medlemmer eller mindst 1/3 af hovedbestyrelsen skriftligt fremsætter begrundet begæring herom, skal ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes senest 20 hverdage efter, at begæringen foreligger i GLs sekretariat. Indkaldelse skal ske, således at forslag til dagsorden og beslutningsforslag normalt er medlemmerne i hænde senest 5 hverdage før repræsentantskabsmødet.

§ 12.Stk. 1. En repræsentant har pligt til at give møde på repræsentantskabsmøderne. Ved forfald indtræder tillidsrepræsentantsuppleanten på arbejdspladsen.

For repræsentanterne for udvalgene, jf. § 18 indtræder suppleanten, jf. § 10, stk. 1 c, d og e.

Stk. 2. Valgte medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke være medlemmer af repræsentantskabet, men deltager i repræsentantskabsmøderne uden stemmeret.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan indbyde gæster til at overvære repræsentantskabsmøderne.

§ 13.Stk. 1. Repræsentantskabet indkaldes til ordinære møder med et varsel på 40 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned). Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden.

Stk. 2. Dagsordenspunkter skal indsendes, så GLs sekretariat har dem i hænde senest 25 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) før repræsentantskabsmødet.

Stk. 3. Dagsordenspunkter i henhold til lovenes § 9, stk. 1, skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og en begrundelse for, at der er tale om retningslinier for foreningens politik.

Herudover kan der optages punkter på dagsordenen i henhold til § 15, stk. 6.

Stk. 4. Dagsordenen udsendes senest 20 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) inden repræsentantskabsmødet. Øvrige beslutningsforslag skal være GLs sekretariat i hænde 15 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) før repræsentantskabsmødet og skal være medlemmerne i hænde senest 10 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) før repræsentantskabsmødet.

Stk. 5. Dagsorden til de ordinære repræsentantskabsmøder skal altid omfatte følgende punkter:

• Valg af dirigent.
• Eventuelt fremsatte forslag.
• Eventuelt fremsatte lovforslag.
• Desuden skal efterårets ordinære møde indeholde følgende dagsordenspunkter:
• Stillingtagen til hovedbestyrelsens årsberetning, der skal omfatte status over den førte politik og danne udgangspunkt for debat om foreningens kommende opgaver.
• Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
• Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.
• Valg af 2 valgledere og 2 valgledersuppleanter.
• Stillingtagen til det samlede frikøb for det følgende skoleår, jf. § 26, stk. 10.
• Stillingtagen til revideret budget for indeværende budgetår samt rammebudget for det efterfølgende budgetår.

Stk. 6. I forbindelse med repræsentantskabsmøder kan hovedbestyrelsen beslutte at afholde møder for lokale netværk/områdemøder, gennemføre TR-uddannelse i aktuelle emner etc. Hovedbestyrelsen kan endvidere beslutte at invitere andre til disse møder, fx sikkerhedsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter i bestyrelser, TR-suppleanter eller formænd for Pædagogisk råd/udvalg.

§ 14.Stk. 1. Medlemmerne skal gennem medlemsbladet gøres bekendt med indkaldelse til repræsentantskabsmøde. Tillidsrepræsentanten skal søge medlemmernes stillingtagen til dagsordenens punkter ved afholdelse af GL-møde på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten tager på baggrund af drøftelsen på dette møde stilling til repræsentantskabsmødets dagsorden.

Stk. 2. Senest 20 hverdage (ekskl. 22.12.-3.1.) efter repræsentantskabsmødet udsender GLs sekretariat til repræsentantskabets medlemmer en beretning, der indeholder hovedsynspunkterne og en oversigt over afstemninger på repræsentantskabsmødet. Beretningen sendes endvidere til de arbejdspladser, der ikke er repræsenteret i repræsentantskabet, samt til tillidsrepræsentanterne for de ikke-fastansatte.

Stk. 3. Umiddelbart efter repræsentantskabsmødet orienterer tillidsrepræsentanten medlemmerne herom.

§ 15.Stk. 1. Repræsentantskabets beslutninger vedtages - hvor andet ikke er lovmæssigt bestemt - ved simpel majoritet.

Stk. 2. Dirigenten bestemmer formen for afstemningen, som dog skal være ved navneopråb, når mindst 10 repræsentanter kræver det. Dirigenten meddeler resultatet af afstemningen.

Stk. 3. Hvis 3/4 af repræsentantskabet forlanger det, kan nye dagsordenspunkter vedrørende retningslinier for foreningens politik behandles. Disse dagsordenspunkter skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og angive, at der er tale om retningslinier for foreningens politik.

Stk. 4. Nye beslutningsforslag inden for punkter på dagsordenen kan kun komme til afstemning, hvis 2/3 af repræsentantskabet ønsker det.

Stk. 5. Beslutninger, der fastlægger retningslinierne for foreningens politik, kan kun træffes, såfremt forslag herom er fremført i overensstemmelse med § 13, stk. 2 og 3 eller formuleret/fremkommet som følge af en repræsentantskabsbeslutning, jf. § 15, stk. 3 og 4.

Efter forhandlinger på repræsentantskabsmødet kan beslutningsforslag med eventuelt mindre ændringer vedtages. En vedtagelse er bindende for hovedbestyrelsen.

Stk. 6. Repræsentantskabet kan afkræve foreningens hovedbestyrelse redegørelse for alle spørgsmål om foreningens virksomhed og lade redegørelsen danne baggrund for en drøftelse, der kan resultere i en opfordring til hovedbestyrelsen.

Stk. 7. Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Såfremt 2/3 af repræsentantskabets fremmødte medlemmer ved afstemning vedtager at udtrykke sin mistillid til hovedbestyrelsen, skal der umiddelbart udskrives nyvalg til hovedbestyrelsen for resten af valgperioden, jf. § 8 stk. 5.

Den siddende hovedbestyrelse varetager foreningens daglige opgaver, indtil en ny er valgt. Under en varslet eller igangværende konflikt, der dækker mere end 1% af foreningens ordinære medlemmer, kan der ikke stilles mistillidsvotum til hovedbestyrelsen.

Tillidsrepræsentanter

§ 16.Stk. 1.

a) Alle arbejdspladser vælger i årene med ulige årstal inden 1. april en tillidsrepræsentant og en suppleant for en 2-årig periode. Den valgte tillidsrepræsentant træder i funktion ved skoleårets start. Ved midlertidigt forfald indtræder suppleanten.

Afstemningen foregår skriftligt. Den person, der får flest stemmer, er tillidsrepræsentant.

Rektorer, ledende inspektorer og øvrige inspektorer, som er med i teamledelsen, er ikke valgbare. Rektorer har ikke valgret, ligesom de ikke har ret til at deltage i GL-møder på skolen/kurset.

Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt de nærmere regler for valg af tillidsrepræsentant/-suppleant.

b) Samtidig vælger alle ikke-fastansatte i årene med ulige årstal inden 1. oktober én tillidsrepræsentant for de ikke-fastansatte pr. påbegyndt 50 ikke-fastansatte medlemmer i de områder, der svarer til de lokale netværks geografiske områder. Hovedbestyrelsen fastsætter i samarbejde med Udvalget for ikke-fastansatte (jf. § 18) de nærmere regler for valget.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten har til opgave at være bindeled mellem medlemmerne og foreningens ledelse, og skal holde sig specielt orienteret om spørgsmål af interesse for foreningens medlemmer på den arbejdsplads, hvor den pågældende er valgt.

Hovedbestyrelsen kan indkalde tillidsrepræsentanter til drøftelse af vigtige spørgsmål.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal varetage medlemmernes interesser over for ledelsen af den pågældende arbejdsplads. Under udøvelsen af sit hverv skal tillidsrepræsentanten respektere gældende love og administrative bestemmelser samt kollektive overenskomster og aftaler. Nærmere regler for tillidsrepræsentantens virke fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal ikke udføre interessevaretagelse for medlemmer, der er rektorer.

Stk. 5. Interessevaretagelse for medlemmer, der er rektorer, udføres af GLs ledende organer.

Stk. 6. Tillidsrepræsentanten er medlem af repræsentantskabet, jf. § 10, stk. 1, a og b.

Stk. 7. Tillidsrepræsentanter, der vælges til hovedbestyrelsen, træder tilbage fra hvervet som tillidsrepræsentant.

Stk. 8. Tillidsrepræsentanten vil ved fremmøde på tillidsrepræsentantmøder, repræsentantskabsmøder samt andre af GL arrangerede møder få rejseudgifter mv. refunderet efter samme regler, som gælder for hovedbestyrelsens medlemmer, jf. § 26, stk. 9.

GL-klubber

§ 17.Stk.1. På den enkelte skole dannes en GL-klub, hvor alle GL-medlemmer, undtagen rektor, ledende inspektor og de øvrige inspektorer, som er med i teamledelsen, er medlem.

Stk. 2. Klubbens formål er

· at varetage de af medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser, som er delegeret til lokal forhandling

· at skabe baggrund for øget medarbejderindflydelse på institutionen

· at skabe øget interesse for og indflydelse på formuleringen af GLs politik og at virke for gennemførelsen af GLs politik på institutionen.

Stk.3. GL-klubben skal have en vedtægt, som godkendes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan uddelegere godkendelsesproceduren til lokal-/områdebestyrelser.

Udvalg

§ 18.Stk. 1. Efter tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal vælges stående udvalg for studenterkurser, 2-årige hf-kurser, enkeltfags-hf-kurser, tjenestemænd og pensionister. Ligeledes vælges i år med ulige årstal senest 3. december, et stående udvalg for ikke-fastansatte magistre. Udvalget for ikke-fastansatte magistre vælges af og blandt medlemmer, der ikke er fastansatte, og som ikke er i uddannelsesstilling. I udvalget for tjenestemænd er der 2 repræsentanter for Foreningen af Ledere i det almene gymnasium, studenterkurser og 2-årige hf-kurser. De øvrige 3 repræsentanter vælges af og blandt tjenestemænd, der ikke er rektorer.

Stk. 2. Hvert udvalg er på 5 medlemmer. Hovedbestyrelsen fastsætter sammen med valglederne de nærmere regler for antallet af stillere.

Udvalgene vælges ved urafstemning af og blandt den pågældende valggruppe, jf. § 8, stk. 2.

Valget ledes af formanden og 2 af repræsentantskabet udpegede valgledere.

Stk. 3. De stående udvalg vælger selv udvalgsformand. Udvalget for ikke-fastansatte konstituerer sig senest 15. december og vælger her en repræsentant til hovedbestyrelsen, jf. § 7, stk. 1. De er rådgivende over for hovedbestyrelsen i alle spørgsmål for det pågældende udvalgsområde, og arbejder inden for rammerne af deres budget. Udvalgene kan sammenkalde tillidsrepræsentanterne inden for deres område til drøftelse af vigtige spørgsmål. Udvalgene kan indkaldes af hovedbestyrelsen, udvalgsformanden eller et flertal af udvalget.

Udvalget for ikke-fastansatte har ret til at kontakte andre ikke-fastansatte medlemmer.

Stk. 4. To stående udvalg som udvalg i stk. 1, udgøres af henholdsvis bestyrelsen i "Foreningen af Ledere i det almene gymnasium, studenterkurser og 2-årige hf-kurser" og bestyrelsen i "Inspektorforeningen".

Stk. 5. GL er forpligtet til at holde udvalgene orienteret om spørgsmål, der hører under deres ressortområder. Udvalgenes formænd kan deltage i hovedbestyrelsesmøder og hovedbestyrelsesudvalgsmøder, når sådanne spørgsmål er til debat eller afgørelse.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen udpeger i øvrigt af sin midte en kontaktperson til hvert udvalg.

§ 19.Stk. 1. Hovedbestyrelsen nedsætter i forståelse med de faglige foreninger inden for de gymnasiale uddannelser "Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål".

Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan i øvrigt nedsætte midlertidige udvalg til forberedelse af særlige spørgsmål eller stående udvalg til behandling af særlige problemer.

Lokalstruktur/områdestruktur

§ 20. Stk. 1. Lokalstrukturen har til formål:

- at varetage GLs interesser i netværksområdet,

- at fremme det lokale samarbejde,

- at være rådgivende over for GLs hovedbestyrelse i lokale anliggender.

Stk. 2. Områdestrukturen har til formål:

- at varetage GLs interesser på de private gymnasier/kursers område, og på erhvervsgymnasier og -akademier.

- at fremme samarbejdet skolerne imellem,

- at være rådgivende over for GLs hovedbestyrelse i anliggender, der vedrører området.

Stk. 3. Hovedbestyrelsesmedlemmer har ret til at deltage i lokalstrukturens/områdestrukturens møder.

Stk. 4. Medlemmer, der er rektorer, deltager ikke i organiseringen af hverken lokal- eller områdestruktur, jf. § 16.

§ 21. Stk. 1. Lokalstrukturen er sammensat af 2 organer: lokalt netværk og lokalbestyrelse.

Stk. 2. Det lokale netværk kan bestå af:

a) tillidsrepræsentanter og -suppleanter på skoler/kurser i et geografisk afgrænset område. Dog vælger private gymnasier/kurser samt erhvervsgymnasier og -akademier mellem tilknytning til netværk eller område, jf. § 23, stk. 9.

b) én tillidsrepræsentant pr. påbegyndt 50 ikke-fastansatte medlemmer i netværksområdet,

c) én tillidsrepræsentant fra Duborg-Skolen, der indgår i det sønderjyske lokal-netværk.

Medlemmerne af områdemøderne har ret til at deltage i det lokale netværks møder uden stemmeret i det område, hvor institutionen ligger.

Stk. 3. De lokale netværk og lokalbestyrelser
afgrænses som udgangspunkt pr. 1. januar 2007 geografisk efter de tidligere amtsgrænser. Afgrænsningen kan af hovedbestyrelsen ændres efter lokalt ønske således:

a) Den geografiske afgrænsning kan ændres ifm. udefrakommende ændringer, fx opbygning af forpligtende samarbejder, fusioner e.l., hvis det anses for at være en fordel for den lokale organisering.

b) Uden udefrakommende ændringer kan en ændret afgrænsning ske efter en periode på normalt to år siden sidste ændring.

c) Den geografiske afgrænsning skal være entydig, således at en institution alene kan indgå i ét netværk.

Stk. 4. Efter at tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal, vælges en lokalbestyrelse inden udgangen af april til tiltrædelse ved skoleårets begyndelse. Dog sker konstituering inden udgangen af maj. Medlemmerne i det lokale netværk vælger lokalbestyrelsen blandt de af netværkets medlemmer, der ønsker at stille op. Hvert medlem har én stemme. Lister kan dannes, jf. § 8, stk. 2 i tilfælde af listevalg.

Valget ledes af formanden og 2 af repræsentantskabet udpegede valgledere.

Stk. 5. Til lokalbestyrelsen vælges 3-7 medlemmer afhængig af antallet af medlemmer i netværket efter følgende regler:

0 - 199 medlemmer: 3 medlemmer i lokalbestyrelsen

200 - 699 medlemmer: 5 medlemmer i lokalbestyrelsen

700 - medlemmer: 7 medlemmer i lokalbestyrelsen

Stk. 6. Hvis et medlem af lokalbestyrelsen udtræder af denne, indtræder suppleanten i den rækkefølge stemmetallene angiver. Ved listevalg anvendes principperne i § 8, stk. 3.

Stk. 7. Lokalbestyrelsen vælger umiddelbart efter valget lokalbestyrelsesformand, næstformand og kasserer.

§ 22.Stk. 1. Områdestrukturen er sammensat af 2 organer: områdemøde og områdebestyrelse.

Stk. 2. Områdemødet består af:

a) tillidsrepræsentanter og suppleanter på arbejdspladser med mindst 15 ansatte medlemmer.

b) én tillidsrepræsentant/repræsentant fra hver arbejdsplads med under 15 ansatte medlemmer.

c) Områdebestyrelsen kan efter beslutning på et områdemøde etablere regionale TR-netværk.

Stk. 3. Efter at tillidsrepræsentantvalget er afsluttet pr. 1. april i år med ulige årstal, vælges en områdebestyrelse inden udgangen af april til tiltrædelse ved skoleårets begyndelse. Dog sker konstituering inden udgangen af maj. Medlemmerne på området vælger områdebestyrelsen blandt de af områdemødets medlemmer, der ønsker at stille op. Hvert medlem har én stemme. Lister kan dannes. Jf. § 8, stk. 2 i tilfælde af listevalg.

Stk. 4. Til områdebestyrelsen for private gymnasier/kurser vælges 3-7 medlemmer afhængig af antallet af medlemmer på området efter følgende regler:

0 - 199 medlemmer: 3 medlemmer i områdebestyrelsen

200 - 699 medlemmer: 5 medlemmer i områdebestyrelsen

700 - medlemmer: 7 medlemmer i områdebestyrelsen

Stk. 5. Til områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier vælges 10 medlemmer. De 6 medlemmer vælges af og blandt medlemmer på handelsskoler og 4 medlemmer vælges af og blandt medlemmer på tekniske skoler.

Ved valg af formand og næstformand for områdebestyrelsen skal der ved stemmelighed trækkes lod.

Stk. 6. Hvis et medlem af områdebestyrelsen udtræder af denne, indtræder suppleanten i den rækkefølge stemmetallene angiver. Ved listevalg anvendes principperne i § 8, stk. 3.

Stk. 7. Områdebestyrelsen vælger umiddelbart efter valget områdebestyrelsesformand, -næstformand og eventuelt en kasserer.

§ 23.Stk. 1.Lokalbestyrelsen har til opgave

- at indkalde til møder og koordinere TR-samarbejdet i det lokale netværk.

- at deltage i forhandlinger, hvor forhandlingskompetencen uddelegeres af GLs hovedbestyrelse,

- at holde lokalområdets skoler og GLs hovedbestyrelse løbende orienteret om lokalbestyrelsens arbejde,

- at rådgive lokaludvalget

- at deltage i lokale udvalg og repræsentationer

- at bistå GLs hovedbestyrelse med indsamling af oplysninger til brug ved forhandlinger og lignende,

- at være ansvarlig for lokalbudgettet.

Stk. 2.Områdebestyrelsen har til opgave

- at indkalde til møder og koordinere TR-netværk inden for området.

- at deltage i forhandlinger, hvor forhandlingskompetencen uddelegeres af GLs hovedbestyrelse,

- at holde områdets skoler og GLs hovedbestyrelse løbende orienteret om politik og initiativer på området og om områdebestyrelsens arbejde,

- at bistå GLs hovedbestyrelse med indsamling af oplysninger til brug ved forhandlinger og lignende,

- at være ansvarlig for områdebudgettet,

- at indkalde til områdemøder.

GL er forpligtet til at holde områdebestyrelserne orienteret om spørgsmål, der vedrører området. Områdebestyrelsesformændene kan deltage i hovedbestyrelsesmøder og hovedbestyrelsesudvalgsmøder, når sådanne spørgsmål er til debat eller afgørelse.

Stk.3. Det lokale netværk indkaldes af lokalbestyrelsesformanden inden 10. september i de år, hvor der er tillidsrepræsentantvalg. Ligeledes skal lokalbestyrelsesformanden altid indkalde til netværksmøde før ordinære og ekstraordinære repræsentantskabsmøder. Indkaldelse til netværksmøder kan derudover ske ved lokalbestyrelsen eller ved 1/5 af netværkets medlemmer.

Stk. 4. Netværket er rådgivende for lokalbestyrelsen. Dog kan et mindretal i lokalbestyrelsen, som skal være én mindre end det mindste flertal, kræve en beslutning, truffet af lokalbestyrelsen, forelagt netværket til endelig afgørelse. For at netværket kan træffe bindende beslutning, kræves, at mindst 2/3 af netværkets medlemmer er til stede, samt at sagen er på dagsordenen på et netværksmøde, der er indkaldt, efter det er besluttet at behandle sagen på et møde i netværket.

Stk. 5. Lokalbestyrelsen og områdebestyrelsen skal følge GLs generelle politik, som den fastlægges af repræsentantskabet og GLs hovedbestyrelse.

Stk. 6. Lokalbestyrelsen og områdebestyrelsen kan nedsætte udvalg, herunder udvalg for forskellige skoleformer.

Stk. 7. GL støtter det lokale arbejde for ikke-fastansatte efter behov. Klubber for ikke-fastsansatte i et geografisk afgrænset område kan få rådighed over adresselister på ikke-fastansatte medlemmer i området samt ret til at deltage i/foranstalte tværfagligt arbejdsløshedsarbejde i overensstemmelse med de i § 20 anførte formål og retningslinjer.

Stk. 8.Områdemødet indkaldes af områdebestyrelsesformanden mindst 2 gange om året.

Stk. 9. Et privat gymnasium eller studenterkursus, et erhvervsgymnasium/-akademi kan for en valgperiode opnå stemmeret og valgbarhed til det lokale netværk , hvor skolen/kurset ligger, i stedet for til områdebestyrelsen. Samtidig kan skolen/kurset deltage i områdemøderne uden stemmeret.

Lokaludvalget

§ 24.Stk. 1. Formændene for lokalbestyrelserne og områdebestyrelserne indgår i lokaludvalget, hvor GLs formand er formand. Udvalget kan indkaldes af formanden, eller hvis 1/3 af udvalget kræver det. Udvalget er bindeled mellem hovedbestyrelsen og de lokale netværk/områdemøderne.

Foreningens medlemsblad

§ 25.Stk. 1. Foreningen udgiver et medlemsblad. Heri kan de faglige foreninger inden for gymnasieskolen få optaget meddelelser.

Stk. 2. Foreningen ansætter bladets redaktør.

Stk. 3. Redaktøren deltager i hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

Sekretariat, tegningsret, regnskab og revision m.v.

§ 26.Stk. 1. Foreningens virksomhed udøves gennem sekretariatet, der ledes af en direktør, og gennem hvilket henvendelser fra og til medlemmerne foregår.

Stk. 2. Direktøren deltager i alle hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmøder uden stemmeret og kan i øvrigt deltage i alle møder og forhandlinger.

Stk. 3. Foreningen tegnes i forhold til tredjemand af formanden, næstformanden og direktøren hver for sig, ved køb og salg af fast ejendom, indgåelse og ophævelse af lejemål samt i alle dispositioner over foreningens reservefond og øvrige anlægskapital dog kun i forening.

Stk. 4. Foreningens regnskab følger skoleåret.

Stk. 5. De 2 af repræsentantskabet valgte revisorer foretager kritisk revision af regnskabet med sigte på at påse, at foreningens midler er anvendt efter foreningens formål, og at der er udvist fornødent hensyn ved administrationen. Regnskabet revideres desuden af en statsautoriseret revisor.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen er den budgetansvarlige myndighed.

Stk. 7. Hovedbestyrelsen udarbejder forslag til principper for frikøb af tillidsvalgte til foreningspolitisk arbejde, og forslaget forelægges repræsentantskabet til godkendelse.

Stk. 8. Efter indstilling fra forretningsudvalget vedtager hovedbestyrelsen, i hvilket omfang formanden og eventuelt andre af forretningsudvalgets medlemmer søges fritaget for deres tjenstlige arbejde. Ligeledes efter indstilling fra forretningsudvalget kan hovedbestyrelsen fastsætte honorar og repræsentationstillæg for disse.

Stk. 9. Hovedbestyrelsens medlemmer får ved fremmøde i foreningens tjeneste rejseudgifter mv. dækket efter regler vedtaget af hovedbestyrelsen.

Stk. 10. Rammen for det samlede frikøb for det kommende budgetår fastlægges hvert år af det ordinære repræsentantskabsmøde om efteråret efter indstilling fra hovedbestyrelsen, jf. § 13, stk. 5.

Medlemskontingent

§ 27.Stk. 1. Årskontingentet for budgetåret 1987/88 er ved urafstemning jf. § 30 i maj måned 1987 fastsat til kr. 2.770.

a) Ledere, lektorer, adjunkter, gymnasieoverlærere og vikarer, der er kandidater, betaler 1/1 kontingent.

b) Vikarer, der ikke er kandidater, betaler halvt kontingent.

c) Medlemmer, der ikke oppebærer løn svarende til fuld beskæftigelse, betaler et nedsat kontingent:

1120-1530 timer: 4/5 kontingent

840-1119 timer: 3/5 kontingent

80-839 timer: 2/5 kontingent

De således nedsatte kontingentsatser afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

d) De i § 2, stk. 1, 2. afsnit og i § 2, stk. 2 nævnte medlemmer betaler 2/5 kontingent.

e) Kandidater i uddannelsesstilling (jf. § 2, stk. 3) betaler 2/3 af normalt kontingent og reservefondsbidrag. Kandidater i sidefagssupplering (jf. § 2, stk. 3) betaler 1/5 af normalt kontingent.

f) Medlemmer, der efter pensionering fortsætter deres medlemskab i GL i henhold til § 2, stk. 4, betaler et årskontingent svarende til 1/5 af et årskontingent eksklusiv reservefondsbidrag.

Stk. 2. De i medfør af stk. 1 nedsatte kontingenter afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Det i stk. 1 fastsatte årskontingent reguleres hvert år pr. 1. august for det kommende budgetår på grundlag af nettoprisindekset for nærmest forudgående januar måned. Kontingentet afrundes til nærmest med 10 delelige kronebeløb. I forbindelse med reguleringen sættes årskontingentet for 1991/92 (kr. 3.300) = 272,7% (nettoprisindekset for januar måned 1991).

Stk. 4. Kontingentet forfalder i 5 lige store rater; pr. 1. november (for september og oktober), pr. 1. januar (for november og december), pr. 1. marts (for januar og februar), pr. 1. maj (for marts og april) og pr. 1. juli (for maj og juni).

Stk. 5. Lærere, der optages som medlemmer i henhold til § 2, stk. 1, skal normalt ved optagelsen betale kontingent fra det tidspunkt, de var berettigede til optagelse efter § 2, stk. 1. Tilsvarende regler gælder ved genindmeldelse. Der kan, hvor særlige forhold taler derfor, dispenseres fra disse bestemmelser.

Stk. 6. Hvor særlige forhold taler derfor, kan et medlems eller en medlemsgruppes kontingent nedsættes.

Stk. 7. Medlemmer, der er i mere end ½ års restance med kontingentbetalingen, kan ved forretningsudvalgsbeslutning slettes som medlemmer.

Stk. 8. Udskrivning af ekstrakontingent kan vedtages ved urafstemning, hvor 1/2 af de afgivne stemmer, dog mindst 30% af de stemmeberettigede medlemmer går ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.

GLs Reservefond

§ 28. Stk. 1. Bidrag til reservefonden kan pålægges de i § 27, stk. 1 a, nævnte medlemmer, når der ved skriftlig afstemning blandt disse er afgivet mindst dobbelt så mange stemmer for som imod, og mindst halvdelen af de stemmeberettigede har stemt for. Bidraget til reservefonden nedsættes for medlemmer, der ikke oppebærer løn for fuldt timetal, efter samme regler som angivet i § 27, stk. 1 og 2, for nedsættelse af kontingentet. Såfremt kontingentet for en lærerkandidat nedsættes i medfør af bestemmelsen i § 27, stk. 1 a, sidste punktum, nedsættes bidraget til reservefonden tilsvarende.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan som følge af en forpligtelse i en indgået forhandlingsaftale med Akademikernes Centralorganisation pålægge de i stk. 1 nævnte medlemmer ekstraordinært bidrag til dækning heraf.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler derfor, kan et medlems bidrag til reservefonden nedsættes.

Stk. 4. Reservefondens regnskab og formue skal holdes adskilt fra GLs almindelige regnskab og formue og skal revideres af foreningens revisorer.

Stk. 5. Ekstraordinært bidrag til reservefonden kan i øvrigt pålægges alle de i § 27, stk. 1. a, nævnte medlemmer ved urafstemning, hvor 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.

Eksklusion

§ 29. Finder hovedbestyrelsen, at et medlem har overtrådt lovene eller de kollegiale vedtægter, kan den ekskludere medlemmet, såfremt alle hovedbestyrelsens medlemmer stemmer herfor. Hovedbestyrelsesbeslutninger om eksklusion kan af medlemmet i indtil 2 måneder efter herom modtaget skriftlig meddelelse indbringes for foreningens voldgiftsret. I tilfælde af appel kan eksklusionen først blive effektiv efter voldgiftsrettens kendelse. Ekskluderede medlemmer kan genoptages på hovedbestyrelsens anbefaling ved almindelig repræsentantskabsbeslutning, dog tidligst 1 år efter eksklusionens ikrafttræden.

Udmeldelse

§ 30. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt og kan kun ske pr. 31. juli. Under en løbende konflikt, hvori foreningen er inddraget, kan udmeldelse kun ske med hovedbestyrelsens samtykke, og et medlem kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig forpligtelser, der påhviler ham på grund af forhold, der er opstået inden hans udtræden. Udmeldelse kan dog altid ske i forbindelse med stillingsophør.

Urafstemninger

§ 31 Skriftlig afstemning blandt samtlige medlemmer kan foretages på hovedbestyrelsens foranledning, eller hvis 1/3 af hovedbestyrelsens medlemmer forlanger det på et hovedbestyrelsesmøde, eller hvis 1/3 af repræsentantskabets medlemmer forlanger det på et repræsentantskabsmøde. Den ledes af formanden og de 2 valgledere og sker ved, at medlemmerne svarer ja eller nej til spørgsmålet, om en truffen beslutning i hovedbestyrelsen eller i repræsentantskabet skal stå ved magt. Betingelsen for, at hovedbestyrelses- eller repræsentantskabsbeslutninger kan underkendes, er, at et flertal af de ved urafstemningen afgivne stemmer, dog mindst 30% af de stemmeberettigede medlemmer, går imod beslutningen. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.

Urafstemning skal normalt finde sted senest 20 hverdage efter, at beslutning herom er taget.

Urafstemning i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlingerne

§ 32.Stk. 1. GLs forhandlingsoplæg i forbindelse med de ordinære aftale- og overenskomstforhandlinger fastlægges af repræsentantskabet. Hvis hovedbestyrelsen er uenig i repræsentantskabets oplæg herom, skal der foretages afstemning blandt alle medlemmerne, således at medlemmerne skal svare ja til enten repræsentantskabets oplæg eller et alternativt oplæg udarbejdet af hovedbestyrelsen. Afstemningens resultat afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 2. Forhandlingsresultatet fra såvel ordinære som ekstraordinære overenskomstforhandlinger vedtages eller forkastes altid ved afstemning blandt alle medlemmerne, hvor resultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for redaktionelle ændringer i overenskomsten, forårsaget af fortolkningsuenighed mellem overenskomstens parter, ligesom andre mindre ændringer undtages. Dog kan 1/3 af hovedbestyrelsens medlemmer altid forlange urafstemning om sådanne ændringer. Afstemningsresultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 4. AC's forhandlingsaftale skal godkendes af repræsentantskabet.

Vedtagelse af lokale aftaler

§ 33.Stk. 1. Inden aftaleindgåelse skal tillidsrepræsentanten sikre sig mandat fra medlemmer, ligesom disse skal godkende forhandlingsresultatet.

Stk. 2. Alle GL-medlemmer - undtagen rektorer og ledende inspektorer - kan deltage i vedtagelsen af aftale-resultater, herunder deltage i klubmøder, når der stemmes om lokale aftale-resultater. Resultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed. På klub-mødet kan et medlem kræve, at afstemningen foregår skriftligt.

Stk. 3. Klubmødet kan beslutte en urafstemning, såfremt man ikke ønsker at anvende proceduren i stk.2. Alle GL-medlemmer - undtagen rektorer og ledende inspektorer - kan deltage i en sådan urafstemning.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastlægger retningslinier for godkendelse af lokale aftaler.

Lovændringer

§ 34.Stk. 1. Lovene kan kun ændres ved urafstemning efter forudgående drøftelse på et repræsentantskabsmøde, og kun såfremt 1/3 af repræsentantskabets medlemmer eller 1/3 af hovedbestyrelsens medlemmer har anbefalet, at forslaget sendes til urafstemning. Ændringer er vedtaget, når 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.

Stk. 2. Forslag til lovændringer skal, hvad enten de kommer fra hovedbestyrelsen eller medlemmerne, være foreningens sekretariat i hænde mindst 25 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) inden repræsentantskabsmødet, og mindst 20 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) inden repræsentantskabsmødet være alle foreningens me