ResultatlønskontrakterFor tiden drøfter bestyrelserne for de selvejende uddannelsesinstitutioner resultatlønskontrakter til institutionernes øverste ledere. Resultatlønskontrakterne for lederne skal være indgået senest den 1. oktober 2008. GL skal særligt henlede opmærksomheden på, at Undervisningsministeriet stiller krav om, at lærernes arbejdstid skal være et obligatorisk indsatsområde for lederne, hvis de vil have resultatløn. GL medlemmer i bestyrelserne skal desuden være opmærksomme på de øvrige problemer, der kan være forbundet med anvendelse af resultatlønskontrakter og være opmærksomme på GL's politik på området. Undervisningsministeriet forudsætter, at bestyrelsen uddelegerer kontraktindgåelsen vedrørende de øvrige ledere til den øverste leder, således at den øverste leders kontraktmål afspejles i kontraktmålene for de øvrige ledere. Bestyrelsen og tillidsrepræsentanten vil derfor ikke nødvendigvis blive inddraget i resultatlønskontrakterne for mellemlederne. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at tillæg til inspektorer ved de almene gymnasieskoler, herunder resultatløn, altid skal forhandles mellem skolen og GL. GL's politik Det er vigtigt, at GL's bestyrelsesmedlemmer overvejer, hvilke konsekvenser forskellige typer indsatsområder og succesmål kan have på institutionens generelle fokus og særligt, hvilke konsekvenser det kan have for medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. GL medlemmer i bestyrelserne opfordres til sammen med deres kolleger og øvrige ansatte at overveje, hvilke krav der set fra medarbejderside bør stilles til indholdet i lederens resultatlønskontrakt. Det kan f.eks. være krav, der omhandler personaleledelse, psykisk arbejdsmiljø, efteruddannelse, kompetenceudvikling osv. GL finder det generelt problematisk at anvende resultatløn som et element i løndannelsen, idet resultatløn typisk er forbundet med initiativer, der sigter mod effektiviseringer og besparelser. Hermed flyttes fokus fra undervisningen og den pædagogiske indsats. Desuden er såvel kvalitet som kvantitet i lærerarbejdet vanskeligt at måle. Resultatløn vil endelig ofte blot være en omfordeling fra funktions- og kvalifikationsløn til resultatløn inden for den samme lønsum og resultatløn udmøntes kun som engangsvederlag. Endelig finder GL, at mulighederne for at honorere kvalifikationer, kompetencer og opgaveløsning fuldt ud er dækket af basislønnen i kombination med varige kvalifikationstillæg og funktionstillæg og at det skal være det bærende i løndannelsen. Undervisningsministeriets bemyndigelse og processen Undervisningsministeriet har den 1. juli 2008 bemyndiget bestyrelserne for de selvejende uddannelsesinstitutioner til at indgå resultatlønkontrakter for institutionernes ledere. (kan downloades nedenfor).Det er obligatorisk, at bestyrelsen skal indgå resultatlønskontrakt for den øverste leder. Undervisningsministeriet anbefaler bestyrelserne at indgåelse af resultatlønskontrakter for mellemledere delegeres til institutionslederen. For så vidt angår de almene gymnasier gælder det, at øvrige pædagogiske ledere (den nye ordning) først kan omfattes af resultatlønsordningen, når overenskomsten er underskrevet. For VUC gælder det tilsvarende, at bemyndigelsen forudsætter, at der bliver tilvejebragt et overenskomstgrundlag. Undervisningsministeriet vil udsende særskilte bemyndigelser herom. I lighed med sidste år har Undervisningsministeriet udsendt en vejledning (af 1. juli 2008) om retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner. Ifølge bemyndigelsen og retningslinjerne er det obligatorisk for bestyrelserne at anvende resultatlønskontrakter for institutionens øverste leder. Resultatkontrakten skal være skriftlig og rumme et antal indsatsområder. Indsatsområdet "studieparathed" er obligatorisk på de 3-årige gymnasiale uddannelser og "frafald" er obligatorisk på hf. Med bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakter og retningslinjerne er der for 2008/2009 fastsat et nyt supplerende obligatorisk indsatsområde, der gælder for alle uddannelsesinstitutioner. Indsatsområdet er: "Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcerne inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering". Undervisningsministeriet foreslår i tilslutning hertil, at differentieret forberedelsesfaktor og mere principiel tilstedeværelse kan gøres til indsatsområder i resultatlønskontrakten. Undervisningsministeriet ønsker hermed at bringe diskussionen om anvendelse af lærernes arbejdstid ind i bestyrelseslokalet. De udsendte retningslinjer er på dette punkt blevet modificeret en anelse i forhold til udkastet hertil, der blev sendt i høring inden sommerferien. Undervisningsministeriet peger nu på, at den førstkommende resultatlønskontrakt hensigtsmæssigt kan fokusere på tilvejebringelse af det fornødne datagrundlag til belysning af institutionens aktuelle situation og forbedringspotentiale. Endvidere finder ministeriet, at der bør fokuseres på medarbejdernes inddragelse og motivation. Disse mindre justeringer er blevet til efter GL's høringssvar og efter inddragelse af AC og CFU. Bl.a. har CFU rettet henvendelse til Finansministeriet og henviser til at de udmeldte retningslinjer er i modstrid med Fælleserklæringen om den lokale løndannelse fra OK 08, idet der med retningslinjerne er fastsat en række begrænsninger og maksimumbeløb for lønnen til lederne. CFU anser det desuden for ganske upassende, at lederne på institutionerne i et obligatorisk indsatsområde forpligtes til at søge at opnå resultater Finansministeriet ikke kom igennem med under overenskomstforhandlingerne. (download korrespondancen mellem CFU og Undervisningsministeriet samt GL's høringssvar nedenfor) Henvendelsen fra CFU og kritikken medførte dog kun ganske få ændringer inden Undervisningsministeriet den 1. juli 2008 udsendte bemyndigelsen og retningslinjerne. CFU vil derfor fortsat forfølge sagen over for Finansministeriet. (28. august 2008)
|
