Print

Pensionsmuligheder

En fjerdedel af alle aktive lærere forventes at gå på pension pga. alder i de kommende år. Nedenfor er derfor en kort gennemgang af dine økonomiske muligheder efter arbejdslivet.

Generelt for informationerne i dette afsnit er, at de forudsætter, at du er født den 1. juli 1939 eller senere. Er du født tidligere, bedes du kontakte GLs sekretariat eller MP, hvis du ønsker information om pensionsmuligheder.

Tjenestemænd og pension

Efterløn
Man kan gå på efterløn, når man fylder 60 år. Efterlønnen ophører, når man bliver 65 år, hvor man i stedet har ret til folkepension.

Efterløn for lærere ved de gymnasiale uddannelser administreres af Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA).

For at kunne få efterløn skal en række betingelser være opfyldt, heriblandt at man skal være dagpengeberettiget og have betalt efterlønsbidrag. Herudover skal man have udstedt et efterlønsbevis, som rekvireres i MA, der sender brev herom til dig cirka to måneder, før du fylder 60 år.

Søg straks om efterlønsbeviset - uanset om du ønsker at gå på efterløn eller ej, når du får brevet. Efterlønsbeviset er nemlig forudsætningen for, at du får adgang til de særligt gunstige rettigheder, der ligger i efterlønsordningen. Desuden skal du ikke betale efterlønsbidrag mere, når MA har udstedt dit efterlønsbevis.

For at kunne gå på fuld efterløn skal man inden for de sidste 3 år inden overgang til efterløn have haft 1924 timers arbejde (fuldtidsforsikret). Dette er vigtigt at have i baghovedet, fra man er 57 år, hvis man vil ned i tid, gå på orlov el.lign. Såfremt man ønsker at gå på nedsat tid, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte MA for at sikre, at formen ikke hindrer efterløn på et senere tidspunkt.

Efterlønnen har forskellig størrelse, alt efter om man går på efterløn som 60-årig eller som 62-årig.

Hvis man venter med at gå på efterløn til man er 62 år, er satserne højere. De højere satser og lempeligere modregningsregler i efterlønnen fra alder 62 forudsætter, at man har haft 3.120 timers arbejde fra alder 60 (den såkaldte 2-årsregel) og inden overgangen til efterlønnen som 62-årig eller ældre. De gunstigere regler, hvis man går på efterløn, efter man er fyldt 62 år, forudsætter, at man har søgt om og fået udstedt efterlønsbevis, og at man har haft beviset i mindst 2 år.

Henvend dig i Magistrenes Arbejdsløshedskasse for at afklare dine forhold inden overgang til efterløn. Se også MA's hjemmeside.

Hvis man trækker sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet eller undlader at gå på efterløn, har man ret til en skattefri præmie, forudsat at man opfylder den såkaldte 2-års regel. Hver gang man herefter har arbejdet 481 timer (svarer til et kvartals arbejde på fuld tid), har man optjent 10.655 kr. (2007-tal gældende for en fuldtidsforsikret). Der kan højst optjenes 12 kvartaler, dvs. fra 62 til 65 års alder. Altså i alt 127.860 kr. Den skattefri præmie udbetales i forbindelse med overgang til folkepension. Husk at gemme lønsedler til dokumentation for, at du opfylder arbejdskriteriet.

Efterløn og nedsat tid

Alderspension
Lærere ved de gymnasiale uddannelser har deres pension i MP Pension, hvor du kan få flere informationer om din pensionsopsparing.

MP har bl.a. udarbejdet publikationen "Nu går jeg på pension - alderspension", som giver et godt overblik.

Det er muligt at få løbende udbetaling af alderspension fra det fyldte 60. år. Ligeledes er det muligt at få udbetalt alderssum (tidligere benævnt engangsydelse) fra det fyldte 60. år. Alderssummen er også mulig at få udbetalt, selv om man ikke går på pension, eller uden at man iværksætter den løbende udbetaling af alderspension.

Ved at benytte faciliteten "Tjek din pension" på MP's hjemmeside kan du se størrelsen af din pension fra MP under forskellige forudsætninger, fx forskellige pensioneringstidspunkter, udbetaling eller ej af alderssummen, ændring af pensionsindbetalinger osv.

Folkepension
Folkepensionen udbetales fra det fyldte 65. år. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er på 63.048 kr. om året (2009), og er det samme for enlige og for gifte. Grundbeløbet bliver sat ned, hvis man har en indkomst på mere end 267.800 kr. om året (2009) ved siden af pensionen. Renter og udbetalinger fra andre pensionsordninger m.m. tæller ikke med, når man opgør indkomsten. Der betales skat af grundbeløbet. Ved indtægt på over 477.900 kr. om året (2009), kan man ikke få folkepension.
Folkepensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden, efter at man er fyldt 65 år.

Du kan orientere dig nærmere om folkepension på borger.dk.

Information om ATP, indefrossen dyrtid mv.

Læg budget for livet efter arbejdsmarkedet
Du har mulighed for at få et samlet overblik over din økonomi efter at du har forladt arbejdsmarkedet ved at gå ind på www.pensionsinfo.dk, hvor de forskellige ydelser fra det offentlige kan samarbejdes med dine private pensionsordninger, idet dine egne pensionsordningers eventuelle indvirken på størrelsen af det offentliges ydelser beregnes automatisk. Du kan selv indtaste oplysningerne fra den pensionsoversigt, du har fået tilsendt fra MP. Anvendelse af pensionsinfo er gratis, men kræver et kodeord, som du skal have tilsendt.