Print

Fleksjob

Hvad er et fleksjob?

Fleksjob er job til personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke modtager social pension, herunder førtidspension.

Personen i fleksjob arbejder i normale jobfunktioner, men på nedsat tid, ligesom der kan være særlige hensyn til planlægningen af arbejdstid o.l.

Ordningen er en del af den sociale lovgivning og det er borgerens bopælskommune, der bevilger fleksjob.

Kommunen yder et løntilskud på enten 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på det pågældende område til arbejdsgiveren, alt efter om den ansattes arbejdstid er nedsat med ½ eller 2/3.

Der kan etableres fleksjob for ledige og allerede ansatte personer under 65 år med varig begrænsning i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan både etableres på en arbejdsplads, hvor den ansatte tidligere har haft et ordinært job eller på en anden offentlig eller privat arbejdsplads.

Fleksjob kan etableres for både overenskomstansatte og for tjenestemænd.

Betingelser
Tre betingelser skal være opfyldt for, at en person kan ansættes i fleksjob.

1. Nedsat arbejdsevne
Arbejdsevnen skal være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Kommunen foretager en vurdering af arbejdsevnen på baggrund af en samlet vurdering af personens forhold. Afgørende for vurderingen er personens evne til fremover at kunne varetage et job.

For allerede ansatte skal kommunen først sikre:

• at personen ikke har mulighed for at fortsætte på arbejdspladsen uden tilskud til lønnen, dvs. i et job på normale vilkår, herunder efter lokal aftale om job på særlige vilkår og
• at personen heller ikke gennem en særlig indsats, som f.eks. omplacering og oplæring i nye arbejdsfunktioner, kan forbedre arbejdsevnen, så beskæftigelse uden løntilskud er mulig.

2. Revalidering og andre muligheder er udtømte
For personer, der ansættes i et fleksjob, skal mulighederne for revalidering være undersøgt og udtømt.

I tilfælde, hvor arbejdsevnen åbenbart er nedsat, f.eks. på grund af et handicap, der afskærer personen fra at varetage et arbejde på normale vilkår, er der dog mulighed for, at et fleksjob kan godkendes uden forudgående revalideringsforanstaltninger.

Forsøg på revalidering er derfor ikke nødvendigvis en betingelse for, at en medarbejder kan overgå fra ansættelse på normale vilkår til fleksjob. Medarbejderen vil have mulighed for at overgå direkte fra den tidligere ansættelse til fleksjobbet.

3. Ingen social pension
Da fleksjob er forbeholdt personer med nedsat arbejdsevne, der ikke modtager social pension, herunder førtidspension, har personer, der modtager social pension og folkepension, ikke krav på et tilbud om fleksjob.

Kommunen kan dog tilbyde et fleksjob til en person, der allerede modtager social pension.

Lønnen i et fleksjob
Den organisation, der har overenskomst på området forhandler ved oprettelse af et fleksjob lønnen for den pågældende. Det er den lokale tillidsrepræsentant, der varetager lønforhandlingen, men GLs sekretariat bistår gerne med rådgivning.

Statstilskud til lønnen i fleksjob inden for statens område
For at motivere til ansættelse af flere personer i fleksjob har Finansministeriet oprettet en særlig statslig ordning, som betyder, at en institution kan få dækket halvdelen af den lønudgift til et fleksjob, der ikke dækkes gennem det kommunale tilskud, dog indenfor et fastsat maksimum. For personer ansat i fleksjob før 1. april 2002 refunderes 100 pct. af den lønudgift, som ikke dækkes af det kommunale tilskud.

Både erhvervsskoler og statslige, private eller statslige selvejende gymnasier og kurser er omfattet af ordningen.

Alle statslige arbejdspladser mv. betaler et fleksjobbidrag til en fond, der dækker den særlige statslige støtte beskrevet ovenfor. Den statslige støttebetyder, at en gymnasial uddannelsesinstitution kan lade en ansat overgå til fleksjob med bibeholdelse af den hidtidige løn uden at det koster skolen penge, fordi den nedsatte arbejdstid økonomisk dækkes af hhv. kommunen og det statslige bidrag.

Fleksjob indenfor GLs område
GL skønner, at ca.75 medlemmer pt. har et fleksjob. De allerfleste har også tidligere været ansat på den skole, hvor de nu har fleksjob.

Det er meget forskelligt, hvilke helbredsmæssige problemer der ligger til grund for fleksjobbet. Det kan eksempelvis være sclerose, kroniske og alvorlige rygproblemer, hjertelidelser og kombinerede diagnoser, hvor der både indgår somatiske og psykiske problemer.

Sekretariatet har kendskab til enkelte sager, hvor ledige gymnasielærere har fået bevilget et fleksjob og er blevet ansat uden for GLs område, fx på en højskole eller i museumsverdenen.


Fleksjob, arbejdsløshedsforsikring og efterløn
Personer, der er visiteret til et fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge, men kan i stedet modtage ledighedsydelse, hvis de er eller bliver arbejdsløse.

Efter samme princip er der en særlig efterlønslignende ordning for personer på fleksjob. Bopælskommunen kan orientere om disse ordninger.

Huskeliste i forbindelse med overvejelser om fleksjob

• Undersøg - evt. via tillidsrepræsentanten - om skolen er åben for at etablere et fleksjob.
• Kontakt din bopælskommune, der skal behandle en anmodning og bevilge fleksjob.
• Kontakt MP-Pension og Magistrenes Arbejdsløshedskasse vedr. dine fremtidige forhold vedr. pension, arbejdsløshedsforsikring og efterløn.
• Kontakt GL, hvis der i øvrigt er spørgsmål du mangler svar på.

Se også pjece om fleksjob

Pjecen om fleksjob beskriver reglerne om fleksjob, økonomisk tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne samt fleksydelse og ledighedsydelse. Pjecen handler også om de øvrige ordninger på området, som kan være relevante at kombinere med et fleksjob, fx arbejdsredskaber og personlig assistance. Pjecen er skrevet til konsulenter hos arbejdsmarkedets organisationer, personaleansvarlige i virksomheder og andre, som har brug for et lidt grundigere kendskab til reglerne.
Pjecen er udgivet af Center for ligebehandling af handicappede.

(Opdateret 16. januar 2007)

2006-02-10

Ny aftale om fleksjob

46 kb