Print

Skat - selvangivelsen 2008

Nedenstående artikel omhandler selvangivelsen for 2008.

GL har bedt statsautoriseret revisor Morten Kenhof, RSMplus om at beskrive de skattemæssige forhold, som vi mener, kan være af interesse for GLs medlemmer:

Selvangivelse generelt
Selvangivelsen på papir er afskaffet fra og med 2008. Det betyder at man skal ind via TAST-SELV på SKATs hjemmeside for at selvangive sine indtægter og fradrag. Alle vil dog stadig i løbet af marts/april måned modtage en årsopgørelse på papir, der viser slutskatten for 2008, idet skattemyndighederne typisk har modtaget alle relevante oplysninger fra arbejdsgivere, pengeinstitutter mv. Årsopgørelsen kan dog ses i den personlige skattemappe på Skats hjemmeside fra 12. marts 2009. Såfremt man har ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen, skal ændringer meddeles til skattemyndighederne senest den 1. maj 2009.

Indtil den 19. februar 2009 kan man indberette oplysninger som SKAT ikke modtager fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.v. under "tidlig indberetning". Der er tale om f.eks. befordring, fri telefon, underholdsbidrag, renter vedr. studielån, renter vedr. pantebreve der ikke er i depot m.v. Den fulde oversigt kan ses under "tidlig indberetning" på Skats hjemmeside. Ved at foretage indretningen allerede i februar slipper man for at skulle vente på en ny årsopgørelse.

Har man selvstændig virksomhed, skal man i stedet udfylde en udvidet selvangivelse. Det kan også gøres elektronisk via TAST-SELV på SKATs hjemmeside. Fristen for indberetning af den udvidede selvangivelse er den 1. juli 2009. Dette gælder også, hvis man deltager i anpartsprojekter.

Ejendomsværdiskat
Der blev i 2003 vedtaget en lov om skatteloft på ejendomsværdiskatten. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten kan ikke overstige det mindste beløb af

• ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5%
• ejendomsværdien pr. 1. januar 2002
• og det aktuelle års ejendomsværdi

Ejendomsværdiskatten udgør 10 promille af grundlaget op til kr. 3.040.000 og 30 promille derover. For ejendomme anskaffet før 1. juli 1998 udgør ejendomsværdiskatten 8 promille af grundlaget op til kr. 3.040.000 og 28 promille derover. For disse ejendomme er der endvidere et fradrag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af grundlaget, dog max. kr. 1.200.

Der er særregler for ejendomme, der har været under ombygning og nyopførte ejendomme. Det kan endvidere oplyses, at der ikke længere skal betales ejendomsværdiskat af to boliger ved flytning. Der skal heller ikke betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme, ligesom der ikke skal betales ejendomsværdiskat på ubebyggede grunde.

Restskat og overskydende skat
Bestemmelserne om restskat og overskydende skat er følgende:

• Restskat for 2008 op til kr. 17.700 indgår i forskudsskatten for 2009 med tillæg på 7 %.
• Restskat for 2008, der overstiger kr. 17.700 opkræves med et tillæg på 7 % i tre rater i efteråret 2009.
• Frist for ubegrænset indbetaling af restskat for 2008 er 16. marts 2009.
• Restskat over kr. 40.000 pålægges et procenttillæg på 2 %, hvis beløbet betales efter 1. januar 2009.
• Restskat op til kr. 40.000 kan indbetales uden procenttillæg til og med 1. juli 2009.
• Overskydende skat tilbagebetales i perioden 1. marts - 1. oktober 2009 med et tillæg på 2 %.

Det anbefales at indbetale restskatterne inden for tidsfristerne, da man hermed sparer det ikke fradragsberettigede rentetillæg.

Arbejdsmarkedsbidrag
Alle lønmodtagere skal betale AM-bidrag. AM-bidraget beregnes som 8 %.

Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.
Gratialer, godtgørelser og gaver fra arbejdsgiveren ved jubilæer, fratrædelse mv. er personlig indkomst, men beskattes på en særlig lempelig måde, idet der er et årligt skattefrit bundfradrag på kr. 8.000. Dette betyder, at disse medregnes til den personlige indkomst med hele beløbet, der efter fradrag af AM-bidrag overstiger et skattefrit bundfradrag på kr. 8.000. Der skal betales AM-bidrag af hele beløbet. Såfremt gratialer eller godtgørelser udbetales som tingsgaver, f.eks. et ur, skal der ikke betales AM-bidrag heraf.

Gratialer mv. beskattes kun lempeligere, hvis udbetalingen er sket, fordi virksomheden, hvor man er ansat, har haft 25 års jubilæum, eller et antal år, der er deleligt med 25. Den lempelige beskatning gælder også for gratialer mv., hvor man selv har jubilæum, og ansættelsen har varet i 25 år, 35 år eller et større antal år deleligt med 5. Godtgørelse i anledning af fratrædelse af stilling er omfattet af denne beskatningsform, men kun i det omfang godtgørelsen er større end den normale løn i opsigelsesperioden.

Skattefri personalegoder
Nedenfor er beskrevet en række personalegoder, som medarbejderen ikke bliver beskattet af.

ADSL-forbindelse
Hvis arbejdsgiveren etablerer en ADSL-forbindelse i hjemmet, og det sker af hensyn til arbejdet, skal der ikke betales skat af etableringen, hvis man har anden telefonforbindelse i hjemmet. Betaler arbejdsgiveren for datatransmission, bliver man ikke beskattet heraf, hvis computeren i hjemmet har adgang til arbejdsgiverens netværk på (næsten) samme måde, som man har det på arbejdspladsen. Hvis der også kan telefoneres fra forbindelsen, skal man heller ikke beskattes af privat brug af telefonen. Er der ikke den nævnte adgang til din arbejdsgivers netværk, sidestilles en sådan forbindelse med en almindelig telefonforbindelse og udløser dermed beskatning efter reglerne om fri telefon og med samme takst, dvs. 3.000 kr. om året.

Arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling
Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, uanset om arbejdsgiveren betaler for behandlingen direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, eller om arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte udgifter, som denne selv har afholdt til sundhedsbehandlingen. Der er endvidere skattefrihed for arbejdsgiverbetalte præmier til forsikring, der dækker sundhedsbehandlinger. Der er særlige krav til forsikringsbetingelserne. Det er en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere.

Hjemme PC-ordning
Værdien af helt eller delvist vederlagsfri privat benyttelse af computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.

I det omfang arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computeren til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst kr. 3.500 pr. år i sin skattepligtige indkomst. En forudsætning for dette fradrag er, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 % af de samlede udgifter, samt at der er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen.

Andre skattefrie personalegoder
Personalegoder, der har en direkte sammenhæng med den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis det samlede årlige beløb overstiger kr. 5.400 (i 2009 kr. 5.500). Det gælder f.eks.

• Fortæring ved overarbejde.
• Avis.
• Almindelig beklædning med logo.
• Forlængelse af forretningsrejser.
• Vaccination.

Privattegnede pensioner
Indbetalinger på pensionsordninger er normalt indberettet til skattemyndighederne, og fremgår derfor af den fortrykte selvangivelse. Privattegnede pensioner med løbende udbetalinger og ratepensioner kan fratrækkes fuldt ud i den personlige indkomst, hvis præmie- og bidragsperioden er mindst 10 år. Hvis præmie- eller bidragsperioden er under 10 år, eller hvis der foretages et kapitalindskud, fordeles fradragsretten med lige store beløb over 10 år. Det samme gælder, når præmier og bidrag forhøjes, og den resterende betalingsperiode er under 10 år. Der kan dog altid indbetales op til kr. 44.500 i 2008 og kr. 46.000 i 2009 uden at man er bundet af en bidragsperiode på 10 år.

Bidrag og præmier til privattegnede kapitalpensioner kan ligeledes fratrækkes i den personlige indkomst med op til kr. 44.500 i 2008 og kr. 46.000 i 2009. Fradragsværdien for indbetalinger til kapitalpensioner er dog lavere end fradrag for indbetaling til pensioner med løbende udbetalinger, idet indbetalingerne ikke kan fratrækkes i beregningen af topskat. Fradragsværdien for indbetalinger til kapitalpensioner er ca. 44 % i gennemsnit mod 59 % for indbetalinger til pensioner med løbende udbetalinger forudsat man betaler topskat.

Arbejdsgiveradministrerede pensioner kan ikke fratrækkes på selvangivelsen, idet disse allerede er fratrukket i bruttolønnen forinden skattetræk.

Ligningsmæssige fradrag
Nedenfor behandles en række fradrag, som kan foretages af alle lønmodtagere. Disse udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, hvis udgifterne overstiger et bundfradrag på kr. 5.400 (i 2009 kr. 5.500). Denne bundgrænse gælder dog ikke lønmodtageres befordringsfradrag, kontingenter til fagforening og a-kasse samt gave til foreninger mv.

Befordringsfradrag
Fradrag mellem sædvanligt hjem og arbejde beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter Ligningsrådets satser. Der er ikke fradrag for de første 24 km pr. dag. Fradraget udgør for 2008 kr. 1,83 pr. kilometer for 25 - 100 km pr. dag og kr. 0,92 pr. kilometer af resten. For 2009 er satserne kr. 1,90 henholdsvis kr. 0,95. Fra 1. januar 2004 kan personer, bosiddende i en række særligt bestemte udkantskommuner, og med daglig kørsel over 100 km foretage fradrag med samme sats for kørsel over 100 km, som den der gælder for kørsel mellem 24 - 100 km dagligt.

Der kan desuden fratrækkes befordringsfradrag efter ovennævnte regler ved transport til uddannelsessteder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet. Dette forudsætter, at lønmodtageren ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse af arbejdsgiveren. Hvis dette er tilfældet, vil der ikke være fradrag efter ovennævnte regler. En gymnasielærer ansås for berettiget til fradrag for kørsel til et gymnasium, hvor den pågældende modtog pædagogikumuddannelse, da han ved kurset rent faktisk deltog i og efterhånden forestod undervisningen på det gymnasium, hvor pædagogikum fandt sted.

Ud over det almindelige befordringsfradrag kan dokumenterede udgifter, afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen, fradrages med kr. 90 pr. passage ved anvendelse af bilbroen og med kr. 15 pr. passage ved anvendelse af kollektive transportmidler.

Fradrag ved anvendelse af Øresundsforbindelsen udgør kr. 50 pr. passage og ved anvendelse af kollektive transportmidler kr. 8 pr. passage.

Der opnås fradrag uden hensyn til, hvilket transportmiddel der anvendes. Hvis f.eks. tre naboer kører sammen fra bopælen til deres respektive arbejdspladser i den enes bil, påvirkes fradraget ikke. Fradraget opgøres, som om hver enkelt havde befordret sig alene mellem hjem og arbejdsplads. Ved samkørsel over Storebæltsbroen eller Øresundsbroen kan fradrag alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til broen.

Arbejdsværelse
Der kan i almindelighed ikke gives fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i lønmodtagerens hjem eller et værelse, som lejes uden for hjemmet, selvom lønmodtageren benytter værelset til hjemmearbejde m.v.

I de ganske særlige tilfælde, hvor der er givet fradrag, er der i afgørelserne lagt vægt på, at det pågældende værelse har skiftet karakter, således at det ikke længere kan anses anvendeligt som opholdsrum, men gennem møblering er blevet et værksted, et laboratorium eller en tegnestue. Herudover kræves der, at ansættelsesaftalen betinger, at arbejdstager stiller værelse til rådighed for arbejdet. Fradrag for arbejdsværelse for lønmodtagere inden for alle erhverv nægtes næsten altid. Et betydeligt antal kendelser har nægtet skolelærere fradrag for arbejdsværelse. I en sag, hvor en musiklærer havde indrettet 2 arbejds- og musiklokaler i hjemmet, blev der indrømmet fradrag for det ene værelse.

Hvor der ganske undtagelsesvis godkendes fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom, beregnes fradraget på grundlag af en forholdsmæssig andel af ejendommens udgifter, såsom ejendomsværdiskat, el og varme. Fradrag for den del af ejendomsskatterne, der kan henføres til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse, kan dog indrømmes, hvis arbejdsværelset udgør 10 % eller derover af den pågældende ejendom. For så vidt angår ejendomsværdiskatten, så medfører et godkendt arbejdsværelse et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten.

Faglitteratur
Anskaffelse af faglitteratur anses i almindelighed at påhvile arbejdsgiveren som en naturlig forpligtelse. For at en ansat lønmodtager kan få fradrag for egne anskaffelser, er det derfor en betingelse, dels at der er tale om relevant faglitteratur, dels normalt tillige at denne ikke er tilgængelig på arbejdsstedet. Følgende faglitteratur er ikke fradragsberettiget:

• populærvidenskabelige værker,
• faglitteratur til videreuddannelse,
• større samlet anskaffelse af faglitteratur, således at det får karakter af anlæg af bibliotek.

Kursusudgifter
Der kan som udgangspunkt ikke tages fradrag for udgifter til uddannelse, herunder udgifter til studierejser og kurser, som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse. Det skyldes, at udgifter til uddannelse anses for en etableringsudgift. Udgiften afholdes til etableringen af et indkomstgrundlag og ikke til erhvervelse af indkomsten. Hvis der derimod er tale om udgifter, afholdt som led i en efteruddannelse, vil udgiften være fradragsberettiget. Det er en betingelse, at kurset mv. har den fornødne forbindelse til den løngivende stilling.

Der er fradrag for udgifter til studierejser og kongresser, hvis rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling. Det er ikke nok, at rejsen har været af faglig relevans. Den skal også have en tilknytning til ens stilling. Udgifter til rejser af mere generel og bredt orienterende art vil ikke være fradragsberettigede. Ved vurdering af om rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling, er der i praksis lagt vægt på, om arbejdsgiveren f.eks. har anbefalet eller godkendt kurset/rejsen, om der er givet tilskud, samt om der er bevilget tjenestefrihed med løn.

En gymnasielærer med fransk og spansk fik fradrag for udgifterne til kursus- og rejseforløb for deltagelse i et tværfagligt kursus med efterfølgende studierejse til Senegal med henblik på erhvervelse af indsigt i den senegalesiske identitet. Baggrunden for godkendelse af fradraget var, at efteruddannelsen var godkendt og understøttet af det offentlige, at amtskommunen havde bevilget tjenestefrihed med løn og fri vikar, og at deltagelsen ikke havde nogen turistmæssige islæt, fordi gymnasielæreren skulle undervise i landets kultur i bred betydning. Fradraget var således begrundet i, at der var en særlig direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen. Afgørelsen er konkret, og det kan bestemt ikke udledes, at der i alle situationer er fradrag.

I en anden sag fik en adjunkt, der underviste i geografi i gymnasiet, og som deltog i en rejse til Færøerne arrangeret af Geografiforbundet, ikke fradrag for udgifterne hertil, fordi rejsen ikke havde været godkendt eller understøttet af det offentlige, ligesom en anden gymnasielærer heller ikke opnåede fradrag for udgifter til to rejser, han havde foretaget som forberedelse til ekskursioner med eleverne.

Flytteudgifter
For at få fradrag for flytteudgifter er det en betingelse, at flytningen sker i tilknytning til tjenesteskiftet. Er udgifterne således alene afholdt for at opnå nye indtægter, vil de som regel ikke kunne fradrages som driftsudgifter.

Musikinstrumenter
Der kan ikke siges noget generelt om fradragsmulighederne for anskaffelse af musikinstrumenter, men det kan oplyses, at en musiklærer i en kendelse fra 1992 har fået fradrag for udgifter til anskaffelse af et keyboard, som var nødvendigt til øvelse og forberedelse. Landsskatteretten fandt, at anskaffelsen havde umiddelbar forbindelse med hans erhverv, og han fik fradrag for 50 % af anskaffelsesudgiften.

Gaver til velgørenhed
Gaver til godkendte velgørenhedsformål kan maksimalt fradrages med kr. 14.000 i 2008 og kr. 14.500 i 2009 med et ikke-fradragsberettiget bundbeløb på kr. 500. Hver enkelt bidragsmodtager skal minimum have modtaget kr. 500 for at indgå i ovennævnte maksimum.

PC
Reglerne om afskrivning gælder principielt også for lønmodtageres "driftsmidler". Et typisk eksempel er pc'ere. Problemerne kan deles i to:

Dels er der årsagen til at anskaffe pc'en: Hvis den er helt privat, kan man ikke trække noget fra. Det gælder også, når pc'en anskaffes af studiemæssige årsager.

Når det derimod er fastslået, at pc'en er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, skal man tage i betragtning, at en pc også kan anvendes privat, når man vurderer afskrivningsretten. Det gælder også, selvom det er klart, at pc´en anvendes erhvervsmæssigt. Opgaven bliver herefter at fastslå omfanget af den private anvendelse og dermed begrænsningen af afskrivningsretten.

Landsskatteretten har givet en gymnasielektor i matematik og fysik lov til at afskrive på en regnemaskine med indbyggede matematiske funktioner. Undervisningsministeriet blev spurgt, om regnemaskinen kunne anses som nødvendig for at bestride stillingen, og svarede hertil, at lærere i gymnasiet normalt ikke fik regnemaskine stillet til rådighed, men at den var nødvendig i undervisningen. Derfor måtte en privat anskaffelse anses for nødvendig for at bestride jobbet.

En anden gymnasielærer, der ud over at undervise i fysik og kemi også underviste andre lærere i datalære på kurser betalt af Undervisningsministeriet, har fået lov til fradrag for afskrivninger på en pc. Uanset privat benyttelse blev pc'en ikke anset som et blandet driftsmiddel.

I en anden afgørelse fik en gymnasielærer, der underviste i fysik, kemi og naturfag og havde anskaffet sig edb-udstyr til forberedelsen hjemme, godkendt fradrag for afskrivning på edb-udstyret for den erhvervsmæssige del, der skønsmæssigt blev sat til 75% af de afholdte udgifter. I bekendtgørelsen til disse fag stod, at edb skulle integreres i undervisningen. Der var pc´ere til rådighed på skolen.

Dog er der også en kendelse, hvor en handelsskolelærer, der bl.a. underviste i tekstbehandling og kommunikation, ikke kunne afskrive på en pc. Landsskatteretten lagde vægt på, at skolen ikke havde pålagt læreren nogen pligt til selv at anskaffe pc'en.

Konklusionen må herefter være, at sandsynligheden for at opnå fradrag for udgifter til pc kun er til stede i de situationer, hvor arbejdsgiveren har pålagt den ansatte at anvende sin private pc i forbindelse med sit arbejde. Er man berettiget til et eventuelt fradrag, skal man være opmærksom på, at fradraget er omfattet af bundgrænsen for lønmodtagerfradrag. Dette betyder, at det alene er den del af den samlede udgift der overstiger kr. 5.400 (i 2009 kr. 5.500), der fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag.