Print

Før du ansættes

Kontakt tillidsrepræsentanten på skolen/kurset før du siger ja til at ansættes.

Kontakt GL's sekretariat for at få at vide hvem der er tillidsrepræsentant på skolen.

Lønnen er til forhandling ved enhver nyansættelse. Forhandlingen og indgåelsen af en lønaftale foregår mellem skolens/kursets ledelse og tillidsrepræsentanten.Lærere kan ikke selv indgå lønaftaler, det er kun tillidsrepræsentanten, der har denne kompetence.

Lønforhandlingen handler om, hvilke lokale kvalifikationstillæg og funktionstillæg du skal have fra ansættelsen, hvilke forhåndsaftaler du er omfattet af mv. Endvidere sikrer tillidsrepræsentanten, at du indplaceres rigtigt i forhold til din lønanciennitet på basislønskalaen og får de centralt aftalte tillæg, som du er berettiget til i hht. overenskomsten.

Tillidsrepræsentanten vil også kunne hjælpe dig med andre spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med ansættelsen.

Kommer du fra en anden stilling, så sig ikke op, før vilkårene for dit nye job er endeligt aftalt.

GLs sekretariat kan besvare spørgsmål om dine løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt.

GL kan kontaktes på telefon 33 29 09 00 eller via e-mail: gl@gl.org

Læs om, hvordan dit ansættelsesbrev skal udformes

GLVesterbrogade 16DK - 1620 København VTlf. +45 33 29 09 00Fax +45 33 29 09 01gl@gl.org