Print

Om GL Efteruddannelse

GL-E, Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse, præsenterer med dette kursuskatalog et professionelt og bredt sammensat kursustilbud til lærere og ledere i hele den gymnasiale sektor - stx, hf, hhx, htx og studenterkurser.

GL-E's og IFPR's fælles kursusudbud
GL-E og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR), Syddansk Universitet, har siden 2007 samarbejdet om udbud af kurser og efteruddannelse for gymnasieskolens lærere og ledere. Dette samarbejde kombinerer IFPR's erfaring inden for forskning og undervisning i relation til gymnasieskolen med GL-E's faglige sektorkendskab og organisatoriske og administrative ekspertise. I dette samarbejde er IFPR ansvarlig for undervisningen og kursernes faglige indhold, mens GL-E står for administration og annoncering mv. Formålet med samarbejdet er at give hele den gymnasiale sektor et kontinuert professionelt efteruddannelsestilbud inden for almenpædagogiske, almendidaktiske og fagdidaktiske temaer samt inden for ledelse, samarbejde, organisation og skoleudvikling.

GL-E's øvrige kurser og medlemstilbud
For i så høj grad som muligt at sikre et bredt udbud af kurser samarbejder GL-E også med andre akademiske institutioner, der har relevant forskningsekspertise eller erfaring i relation til gymnasiesektorens behov. Kursustilbuddet omfatter bl.a. flere kurser udviklet i samarbejde med DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet.

Som faglig organisation tilbyder GL medlemmerne mulighed for at deltage i op til ét GL-E kursus pr. skoleår mod alene at betale et mindre deltagergebyr, der primært dækker kostudgiften. Tilbuddet gælder kun de kurser, der er anført under sektionen Medlemstilbud. GL dækker ikke tidsforbrug eller transport i forbindelse med disse kurser, men betaler for oplægsholder og lokaler. I denne kategori er der kurser, der retter sig mod personlig udvikling i bred forstand, kurser der fremmer ens karrieremulighed og kurser som er med til at hjælpe medlemmet til at trives bedre i det nuværende job.

Faglige foreningers kurser
De faglige foreningers kurser er igen i år optrykt i GL-E's kursuskatalog. Dermed giver kataloget et samlet billede af efteruddannelsesmuligheder for ansatte i den gymnasiale sektor. Kurserne er annonceret under det fag det relaterer sig til, og med henvisninger, hvis det relaterer til flere fag. Ud over kurser udviklet af de faglige foreninger er her også medtaget de fagrelaterede kurser, der er udviklet af IFPR - ofte i samarbejde med de faglige foreninger.

IFPR's øvrige tilbud
Gymnasiepædagogik har i en årrække været et fagområde ved Syddansk Universitet - organisatorisk placeret ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Udover nærværende tilbud om efteruddannelse står instituttet for forskning, teoretisk pædagogikum, en masteruddannelse i gymnasiepædagogik og, fra efteråret 2008, også en kandidatuddannelse i pædagogik. Medarbejderne fra instituttet deltager løbende i en række evaluerings- og udviklingsprojekter og kan endvidere rekvireres til skolebaserede kurser i andre emner, end de der er nævnt her i kataloget, til konsulentopgaver eller foredrag, der tilpasses skolens konkrete ønsker og behov.
Kontakt IFPR v. kursussekretær Bettina Ross på telefon 65 50 36 59 eller på mail betti-na.ross@ifpr.sdu.dk for nærmere oplysninger, eller hvis du har indholdsmæssige spørgsmål til de kurser IFPR udbyder sammen med GL-E.

Kontakt GL-E Hans Laugesen er ansvarlig for GL-E, og Lone Fajnzylber er kursussekretær. Hans Laugesen og Lone Fajnzylber kan kontaktes enten via mail, pr. telefon 3329 0900 eller på Vesterbrogade 16, 1620 København V.

Vil du gerne modtage oplysning om nye GL-E-kurser?
så send en mail på gl-e@gl.org og skriv at du vil meldes til GL-Es mailliste. Du kan til hver en tid blive afmeldt listen ved at sende en mail samme sted.

GLVesterbrogade 16DK - 1620 København VTlf. +45 33 29 09 00Fax +45 33 29 09 01gl@gl.org